Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


NemID medarbejdersignatur på hardware betyder kort fortalt, at du opbevarer din NemID medarbejdersignatur på et stykke USB-hardware.

Når du anvender din NemID medarbejdersignatur på hardware, skal USB-hardwaren sidde i din computer. Herefter skal du kun indtaste din adgangskode, når du skal bruge medarbejdersignaturen til fx login eller signering.

Hardware-løsningen kræver ingen installation af NemID medarbejdersignaturen på din computer. Du skal i stedet installere en driver på den, eller de computere, du vil anvende signaturen fra.

Se priser for hardware-løsningen

 

Hvornår skal du vælge hardware-løsningen?

Nogle vil opleve NemID medarbejdersignatur på hardware som mere mobil end nøglefils-løsningen og mere bekvem end nøglekorts-løsningen, da man ikke skal finde og indtaste en nøgle ved hvert login. Det er op til din virksomhed at beslutte, hvilke løsninger I vil benytte, og hvordan I kombinerer tilbuddene.

 

Sådan får du din NemID medarbejdersignatur på hardware

Din NemID administrator skal bestille en NemID medarbejdersignatur via NemID selvbetjening til erhverv og markere, at den installeres på et hardware.

Hvis du vælger hardware-løsningen, skal du selv købe et egnet stykke hardware. Nets DanID forhandler og leverer ikke hardware. I stedet foregår købet mellem dig og hardware-leverandøren. Konsultér din NemID administrator, inden du foretager købet, så du er sikker på, at du følger din virksomheds sikkerhedspolitik.

 

Minimumskrav til din hardware

For at dit USB-hardware - også kaldet et krypto-token - kan anvendes til NemID medarbejdersignatur på hardware, skal følgende kriterier som minimum være opfyldt:

  • Hardwaren skal kunne generere 2048 bit RSA-nøgler.
  • Hardwaren skal kunne understøtte SHA-2 hashingoperationer.
  • Den private nøgle skal kunne opbevares krypteret på hardwaren.
  • Den private nøgle skal kunne beskyttes af en selvvalgt adgangskode.

NB: Dette er minimumskrav – bemærk, at Nets DanID ikke garanterer, at dit hardware virker med NemID medarbejdersignatur, selvom ovenstående er opfyldt.

 

Egnet hardware

Du kan anvende ePass2003 fra Feitian

Du kan fx. købe Feitian ePass2003 hos Amazon >  og hos Cryptas >

 

Gå til vores support-side for NemID medarbejdersignatur på hardware