Nets, der er en del af Nexi Group, gør det nu muligt også for danske forretningsdrivende at modtage kontaktløse betalinger nemt og sikkert med Tap to Pay på iPhone. I marts blev løsningen lanceret i Schweiz og Finland, og tidligere har Nexi Group gjort teknologien tilgængelig for erhvervskunder i Italien, Tyskland, Østrig og Sverige.
Tap to Pay på iPhone gør det muligt at modtage alle former for kontaktløse betalinger – herunder kontaktløse kredit- og debetkort, Apple Pay og andre digitale wallets – udelukkende ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen helt uden behov for ekstra hardware eller betalingsterminaler.

Ved betaling bliver kunden blot bedt om at holde sin kontaktløse enhed tæt på salgsstedets iPhone, og betalingen gennemføres derefter sømløst og sikkert via NFC-teknologi. Tap to Pay på iPhone understøtter også PIN-kode, inklusiv andre tilgængelighedsfunktioner.
Apples Tap to Pay-teknologi på iPhone anvender iPhone's indbyggede funktioner til at beskytte både virksomhedens og kundens data. Apple gemmer hverken kortnumre eller transaktionsoplysninger på på Apples servere, så både forretninger og forbrugere kan være trygge ved, at de bevarer kontrollen over deres data. *
Ud over at tilbyde en prisvenlig, enkel og sikker måde at modtage digitale betalinger på, giver Nets SoftPOS-løsningen forretningsdrivende mulighed for at administrere transaktioner i realtid og nemt sende kvitteringer, hvilket giver øget fleksibilitet og mobilitet. Løsningen muliggør sikker og enkel behandling af kontantløse betalinger på et mobilt salgssted, hvor betalingen kan finde sted direkte fra den forretningsdrivendes iPhone – præcis dér, hvor kunden befinder sig – uden at være begrænset af, hvor kassen er placeret.
“Aktiveringen af Tap to Pay på iPhone med Nets SoftPOS giver forretninger mere fleksibilitet, flere valgmuligheder og dermed en enklere købsoplevelse for forbrugerne, og kan bl.a. fungere som et effektivt instrument, når køen af kunder er lang. Jeg forventer også, at den nye funktionalitet kan hjælpe til med at tiltrække nye mindre virksomheder som kunder, hvor mobilitet og brugervenlighed er afgørende," siger Allan Bonke, landechef i Nets Danmark.
Tap to Pay på iPhone giver Nets' kunder adgang til en kontaktløs betalingsløsning, der er nem at sætte op og bruge. Forretningsdrivende kan aktivere kontaktløs betaling på en iPhone XS eller nyere modeller med den nyeste version af iOS og blot downloade MyPayments-appen fra Apple App Store for at begynde at modtage kontaktløse betalinger via Nets SoftPOS inden for få minutter.
*Krypterede kort data opbevares i visse tilfælde midlertidigt på iPhones, hvis telefonen er i offline-tilstand og afventer online forbindelse til at kunne videresende transaktionsdata.
For mere information:
Peter Glüsing Pedersen, Head of Media Relations, Nordics
Email: peter.pedersen@nexigroup.com
Om Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com