Kom godt i gang

Webservice til signaturadministration

​Få overblik over, hvordan du kommer i gang med Webservice til signaturadministration.

 

1.  Vælg, om din virksomhed har behov for Basic eller Advanced Webservice til signaturadministration

 

2.  Bestil Webservice til signaturadministration

 

3.  Udfyld og returnér aftale

Hvis du har bestilt Advanced Webservice til signaturadministration, sender vi dig en aftale, som du skal udfylde og returnere til os.

 

4.  Få adgang til testmiljø

Du har mulighed for at få adgang til et testmiljø hos Nets DanID, så udvikling og test kan gennemføres i et lukket miljø. Testmiljøet er en kopi af produktionsmiljøet, hvorfor funktionerne er identiske.

 

Adgang til testmiljøet kræver en test-virksomhedssignatur. Den bestilles sammen med adgangen til testmiljøet. Når din virksomhed har fået adgang, kan udviklere kalde de nødvendige webservice-funktioner og starte udviklingen af løsningen.

 

5.  Udvikl løsning

Udviklerne kan udvikle og teste frit mod testmiljøet.
Hent pakke med Webservice-vejledninger og -dokumentation

 

XML-skemaer er publiceret på digitaliser.dk under gruppen Nets DanID A/S.
Se XML-skemaerne på digitaliser.dk

 

6.  Bestil en virksomhedssignatur til produktion

Hvis din virksomhed allerede har en virksomhedssignatur, skal du gå til trin 7.

 

Inden den udviklede løsning kan sættes i produktion, skal du bestille en virksomhedssignatur til produktionssystemet. Virksomhedssignaturen skal bl.a. bruges til at identificere og styre adgangen til webservices. For at installere/aktivere virksomhedssignaturen skal du bruge en pinkode, som du modtager med posten (typisk 1-3 dage efter bestilling).

 

Du kan bestille virksomhedssignatur via selvbetjening. Du skal bede din virksomheds signaturadministrator om at bestille en virksomhedssignatur via nedenstående link. Virksomhedssignaturen bestilles under punktet Øvrige signaturer efter login i selvbetjening.

Bestil ny virksomhedssignatur på medarbejdersignatur.dk

 

Bemærk: Se pris for virksomhedssignatur. Virksomhedssignaturen koster dog kun noget, hvis din virksomhed ikke har Advanced Webservice til signaturadministration. Ønsker du at gøre brug af tilbuddet om en gratis virksomhedssignatur, er det vigtigt, at du i bestillingsforløbet:

  • Angiver "NemID [virksomhedsnavn]" under Navn i virksomhedssignatur.
  • Inden 5 dage sender en besked med din virksomheds CVR-nummer og besked om, at virksomhedssignaturen er oprettet alene til brug i Advanced Webservice til signaturadministration. Beskeden sendes via vores kontaktformular

Vi stiller én gratis virksomhedssignatur til rådighed pr. indgået Advanced webservice-aftale.

 

7.  Få adgang til Advanced Webservice til signaturadministration i produktion med virksomhedssignatur

Din virksomhed får adgang til produktionssystemet med jeres virksomhedssignatur ved at kontakte NemID tjenesteudbyder ​support. Skriv i formularen, at du ønsker adgang til webservices for jeres virksomhedssignatur. Alternativt kan du bestille adgang i forbindelse med aftaleindgåelsen, hvis du allerede har en gyldig virksomhedssignatur. For Basic webservice til signaturadministration er dette step ikke nødvendigt.

 

8.  Idriftsæt løsning

Når din virksomheds virksomhedssignatur har fået adgang til produktionssystemet, kan du tilrette jeres it-system til at kalde produktionsmiljøet frem for testmiljøet, og så er løsningen klar til drift. Bemærk, at test-virksomhedssignaturen ikke kan få adgang til produktionssystemet.