Virksomhedssignatur

Brug virksomhedssignatur til at kommunikere sikkert fra din virksomheds fælles postkasse

En virksomhedssignatur repræsenterer selve virksomheden – ikke enkeltpersoner. Der knyttes derfor ingen personnavne til signaturen. Virksomhedssignaturen indeholder alene virksomhedens navn og én e-mailadresse.

En virksomhedssignatur bruges af maskiner og programmer, der skal kommunikere sikkert på vegne af en virksomhed. Med en virksomhedssignatur har modtageren garanti for, at han/hun kommunikerer med den virksomhed, som fremgår af signaturen.

 

Hvad kan du bruge en virksomhedssignatur til?

Du kan fortrinsvist bruge virksomhedssignatur til at kommunikere sikkert fra din virksomheds fælles postkasse, fx info@firma.dk. Virksomhedssignaturen kan i den forbindelse bruges til både at signere udgående mails og dekryptere modtagne mails.

Læs om Sikker e-mail

Du kan også bruge virksomhedssignatur i de tilfælde, hvor en server skal kommunikere med andre servere, fx ved brug af webservices.

 

Bestil en virksomhedssignatur

Det er kun virksomhedens NemID administrator, der kan bestille en virksomhedssignatur. Bestilling sker via Selvbetjening på medarbejdersignatur.dk.

Bestil virksomhedssignatur på medarbejdersignatur.dk

Se priser for virksomhedssignatur

Læs ofte stillede spørgsmål til virksomhedssignatur

Hvis du som ansat skal kunne logge ind, sende indberetninger eller skrive e-mails på vegne af virksomheden, skal du bruge en NemID medarbejdersignatur.

Læs om NemID medarbejdersignatur