Sådan køber du en nøgleviser

 

​Du kan købe en NemID nøgleviser for 99 kr. (forsendelse er inkluderet i prisen). Vi sender NemID nøgleviseren med brevpost direkte til din postkasse inden for 3 til 5 hverdage. Du har naturligvis almindelig reklamationsret på købet.

Følg nedenstående guide for at købe en NemID nøgleviser - husk at have dit nøglekort klar.

 

​1. Vælg en sort eller hvid NemID nøgleviser

NemID nøgleviser findes i 2 varianter: Sort og hvid. Vælg, hvilken du vil købe, og klik på Køb. 

2. Giv dit samtykke

I forbindelse med købet af NemID nøgleviseren, skal Nets DanID bruge dit navn og din adresse, så vi kan sende NemID nøgleviseren til dig med posten. Vi beder dig give dit samtykke til, at vi må hente og bruge de oplysninger, du registrerede, da du oprettede dit NemID. Vi anvender udelukkende oplysningerne til dit køb af NemID nøgleviser. 

3. Log på med dit NemID

Når du køber en NemID nøgleviser, skal du identificere dig med dit NemID. På den måde er vi sikre på, at det er dig, der bestiller en nøgleviser til dit NemID. 

4. Indtast kontaktoplysninger

Tjek de oplysninger, der er registreret for dit NemID. Hvis oplysningerne ikke er korrekte, skal du rette dem på www.nemid.nu

Hvis du ønsker en mail-kvittering for købet sendt til en anden e-mailadresse, end den du evt. har registreret sammen med dit NemID, kan du skrive e-mailadressen i felterne. Bemærk, at e-mailadressen således ikke er ændret generelt for dit NemID, men udelukkende i forbindelse med køb af NemID nøgleviser.

5. Bekræft ordre

Du skal bekræfte valg af NemID nøgleviser og forsendelsesadresse.  

6. Betaling

Du kan betale med følgende kort:

  • Dankort
  • Mastercard
  • Visa
  • American Express 

7. Kvittering

Når købet er gennemført, kan du se din ordre på en kvitteringsside. Du modtager desuden en kvittering pr. mail med oplysninger om dit køb. 

8. Du modtager din NemID nøgleviser med posten

Du kan forvente at modtage din NemID nøgleviser med posten inden for 3 til 5 hverdage. Du modtager også et brev, der forklarer, hvordan du bruger NemID nøgleviseren. I perioder med mange bestillinger kan du opleve forlænget leveringstid.

 

Læs handelsbetingelser ​​​