Handelsbetingelser for NemID nøgleviser

 

​Fortrydelsesret

NemID nøgleviseren knyttes til dit personlige NemID og kan derfor ikke bruges af andre. Nøgleviseren er altså en bestillingsvare, som ikke kan fortrydes.

 

Reklamationsret

Hvis din NemID nøgleviser er defekt, når du modtager den, skal du reklamere omgående, eller så snart du konstaterer, at varen er defekt. Købelovens regler gælder for reklamation. Skader, som skyldes håndteringsfejl, modifikationer, misbrug eller uheld fra din side, er ikke dækket af reklamationsretten.

Reklamationsformular

 

Ofte stillede spørgsmål

Vi anbefaler, at du læser Ofte stillede spørgsmål, inden du returnerer din nøgleviser.

 

Øvrige forhold

Priserne på Nets DanIDs webshop er gældende inden for og uden for Danmarks grænser. Ved forsendelse uden for Danmark (herunder forsendelse til Færøerne og Grønland) gør vi opmærksom på, at leveringstiderne suspenderes, da varen sendes med almindelig B-post. Først når du modtager en ordrebekræftelse fra Nets DanID, er der indgået bindende aftale om salg af varen.

Vi tager forbehold for udsolgte varer, manglende opdateringer samt fejl og mangler.

 

Klager

Klager over nøgleviseren, som Nets ikke måtte give køber medhold i, kan rettes til Forbrugerombudsmanden, Carl Jakobsens vej 35, 2500 Valby.​