Forudsætninger:
Du har en NemID medarbejdersignatur med nøglekort.
Din e-mailadresse er tilføjet din signatur.
Du har en e-mailkonto med samme e-mailadresse, som er tilføjet din signatur.
Du har installeret NemID udvidelsesprogrammet og hentet dit NemID certifikat.
Denne vejledning er baseret på Outlook 2007 på Windows 7 SP1. Hvis du benytter en anden version af Outlook eller Windows, kan skærmbillederne se en smule anderledes ud, men det har ikke nogen betydning for fremgangsmåden.
Indlæsning af NemID
1. Start Microsoft Outlook 2007.
Klik på
Funktioner i den øverste menu. Vælg derefter
Sikkerhedscenter.

2. Vælg punktet E-mail-sikkerhed i menuen til venstre.
Vælg herefter
Indstillinger som vist nedenfor.
3. Ud for Certifikat til signering skal du klikke på
Vælg.
4. Vælg det certifikat, du ønsker at anvende.
Typisk vil det være dit fulde navn. Klik derefter på
OK.
5. Hvis certifikatet ikke allerede er forvalgt, skal du gentage denne proces under Krypteringscertifikat.
Afslut ved at klikke på
OK.
6. Klik på OK for at lukke Sikkerhedscenter.
Du er nu klar til at bruge sikker e-mail i Microsoft Outlook 2007.
Afsendelse af sikker e-mail
1. Åbn en ny e-mail, som du ville gøre normalt.
Du kan nu vælge at signere din e-mail ved at markere signeringsikonet som vist herunder. Valgte du i forrige trin at signere alle dine e-mails, vil denne være aktiveret i forvejen. Ønsker du at kryptere e-mailen, så det kun er modtageren, der kan læse indholdet, skal du markere knappen med hængelåsen, der er placeret under signeringsknappen. Kryptering kræver, at du har modtagerens certifikat i din adressebog. Læs mere i nedenstående afsnit
Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog.
2. Tryk på knappen
Send.
3. Du skal nu indtaste dit brugernavn og din selvvalgte adgangskode til dit NemID.

4. Indtast den 6-cifrede engangsnøgle. Nøglen får du på samme måde, som når du logger på en hjemmeside med NemID.
5. Du har nu sendt en sikker e-mail signeret med dit NemID.
Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog
For at kunne sende krypteret e-mail er det en forudsætning, at du har modtagers certifikat gemt i din adressebog. Dette kan enten ske ved, at I tidligere har udvekslet certifikater med hinanden, eller ved at du downloader modtagerens certifikat på vores hjemmeside.
Når du skal downloade brugerens certifikat fra vores hjemmeside, taster du modtagers e-mailadresse ind i søgefeltet. De certifikater, der matcher din søgning, vises på en liste. Du har mulighed for at downloade selve certifikatet eller et vcard. Hvis du downloader et vcard, kan du åbne det i dit mailprogram og tilføje kontakten til din adressebog.
Ønsker du at downloade modtagerens certifikat via din browser, kan du gøre dette på søg certifikat-siden.