Outlook 2016 problemer med dekryptering af e-mails
Brugere, der anvender de seneste versioner af Outlook 2016 på Windows-platformen, kan opleve, at de ikke kan dekryptere en modtaget e-mail.
Brugeren får en besked med "Your digital ID cannot be found by the underlying security system"

Hvordan løser jeg problemet?
Hvis du bruger NemID nøglefil, skal du installere NemID nøglefilsprogram version 1.9.1 eller senere.
Hent NemID nøglefilsprogram
Hvis du kun bruger NemID nøglekort, skal du installere NemID KSP.
Læs hvordan du installerer NemID KSP
Hvem oplever problemet?
Beskeden kan opleves med Outlook 2016, når modtageren forsøger at dekryptere en e-mail krypteret med AES-256 algoritme. Her vil brugeren ikke være i stand til dekryptere mailen. Brugere, der modtager en e-mail krypteret med 3DES-algoritmen, kan godt dekryptere mailen.
Hvis du anvender den seneste version af Outlook 2016 og henter modtagerens certifikat fra NemID certifikatdatabasen, vil dine mail som udgangspunkt blive krypteret med AES-256.
Hvad er årsagen?
Microsoft har indført en ny standard for Cryptographic Service Provider (CSP) til dekryptering. En CSP er et softwarebibliotek, der anvendes af et program til kryptering og dekryptering. Outlook skal for eksempel anvende en CSP til at dekryptere en mail.
I de nyere versioner af Outlook 2016, som er frigivet efter oktober 2017 (build 1711 og senere), kan Outlook nu dekryptere AES-256 krypterede mails, men kun ved brug af Microsofts egen CSP. Outlook tillader ikke brug af NemID CSP til dekryptering.
Nets er ved at analysere problemet og er i dialog med Microsoft.
Vi undersøger løsningsmuligheder og forventer at have en opdateret løsning til Outlook 2016 i det første kvartal af 2019.
Hvordan kan jeg se hvilken version af Outlook jeg har?
Du kan se versionsnummer på denne måde:
- Vælg File i topmenuen
- Vælg Office Account i venstremenuen
- Se About Outlook
Hvad skriver datatilsynet om brug af sikkermail?
Læs datatilsynets information om at sende sikker mail (åbner nyt vindue)