Anvendelse:
Denne vejledning for Windows brugere beskriver, hvordan du kan tage en sikkerhedskopi af din medarbejdersignatur på nøglefil. Sikkerhedskopien kan derudover benyttes til at flytte din signatur fra én computer til en anden.
Sådan gør du:
1. Søg efter ’Tag Sikkerhedskopi’ på din PC ved at trykke på tastaturets Windows-tast (åbner Windows Start-menu, nederst til venstre) og dernæst indtaste ’Tag’. Det starter søgningen i Windows:

Klik på ’Tag Sikkerhedskopi’ for at åbne programmet.
Dette menupunkt, ’Tag Sikkerhedskopi’, er en del af hjælpeprogrammet, NemID CSP, som installeres sammen med NemID Nøglefilsprogram.
2. Du vil herefter blive præsenteret for nedenstående dialogboks. Markér den signatur du vil sikkerhedskopiere og klik OK.
Har du flere signaturer i dialogboksen, skal du gennemføre sikkerhedskopieringen for dem én ad gangen.

3. Du vil nu blive bedt om at vælge et navn og en placering til sikkerhedskopien. Her kan du med fordel vælge en USB nøgle, hvis du har sådan én. Skriv herefter filnavn og tryk på
Gem.

4. Du vil nu blive bedt om at indtaste den eksisterende personlige adgangskode til signaturen på din pc. Indtast kode og klik på
OK.

5. Du får nu besked om at sikkerhedskopien af signaturen er gemt i den fil du valgte. Klik på
OK for at afslutte.

6. Du har nu taget en sikkerhedskopi af din medarbejdersignatur.
NB! Hvis du på et senere tidspunkt skifter adgangskode på din signatur, vil din sikkerhedskopi stadig være beskyttet af den gamle adgangskode.