Før du kan benytte din Feitian ePass2003 sikkert sammen med NemID, er det nødvendigt, at du initialiserer (nulstiller) din hardware første gang du skal bruge den og opretter en ny administratorkode til din hardware. Du skal bruge din administratorkode, hvis du glemmer din adgangskode til din hardware og vil oprette en ny.
I trin 1 til 8 opretter du en administratorkode til din hardware
1. Indsæt din hardware i din PC
Efter nogle sekunder bliver du spurgt om du vil skifte brugeradgangskode.
Vælg No, da du først skal nulstille din hardware og oprette en administratoradgangskode til dit hardware
2. Hent program til initialisering af Fetian ePass2003 hardware
Feitian ePassManagerAdm_2003.zip
3. Unzip Feitian ePassManagerAdm_2003.zip og kør derefter initialiseringsprogrammet ved at dobbeltklikke på ePassManagerAdm_2003.exe
4. Tryk på pilen over Exit knappen for at tilgå administratorværktøjerne

5. Tryk på Initialize

6. Indtast nye adgangskoder for administrator og brugeradgangskode og tryk på OK
SO PIN (Security Officer / administratorkode til hardware):
Denne kode skal kun bruges, hvis du skal genåbne hardwaren, efter den er blevet låst eller til at ændre brugeradgangskode. Din hardware bliver låst, hvis User PIN indtastes forkert for mange gange.
Vi anbefaler, at du vælger en kompleks kode, som du evt. kan skrive ned og gemme et sikkert sted.
User PIN (brugeradgangskode til hardware):
Adgangskoden skal bruges, hver gang du bruger din hardware med NemID. Du skal bruge den første gang, når du udsteder din NemID på hardware. Herefter skal du bruge den, hver gang du logger på med hardware.
Hver kode skal være mindst 8 tegn.
7. Bekræft nulstilling af hardware ved at trykke Yes
8. Tryk Exit For at lukke programmet og tag hardware ud af din PC.
9. Indsæt hardware igen og tryk Yes for at skifte brugeradgangskode nu
10. Tryk Change User PIN
User PIN:
Adgangskoden skal bruges hver gang du bruger din hardware med NemID. Du skal bruge den første gang, når du udstede din NemID på hardware. Herefter skal du bruge den, hver gang du logger på med hardware.
11. Tryk OK og derefter Exit
Din hardware er nu klar.
Hvis du allerede har modtaget din velkomstmail for NemID på hardware og din midlertidige adgangskode, kan du starte aktivering af din medarbejdersignatur.
Se vejledning til aktivering af NemID medarbejdersignatur