Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Aktivering på Windows med Firefox

 

​​​​Forudsætninger
  • Du skal have adgang til internettet under installationen.

  • Du skal have læst de øvrige tekniske krav til din computer.

 

Du skal derudover være opmærksom på følgende:
  • Du skal have din midlertidige adgangskode klar. Koden modtager du med posten eller af din NemID administrator. Er du selv NemID administrator, kan du få koden gensendt ved henvendelse til NemID support.

  • Du har modtaget en aktiverings-mail fra Nets DanID i forbindelse med bestillingen af din medarbejdersignatur. Har du ikke længere denne mail, kan du få den gensendt af din NemID administrator. Er du selv NemID administrator, kan du få mailen gensendt ved henvendelse til NemID support.

  • Hvis du ikke har administrator adgang på din computer skal din IT afdeling installere Nets DanID's CSP på din computer.


Afhængigt af din opsætning kan nogle af skærmbillederne på din skærm afvige en smule fra dem, du ser her i vejledningen. Denne vejledning tager udgangspunkt i Windows 7 SP1 med Firefox 37.0.2

 

Sådan gør du:

1. Du skal starte med at åbne den mail, som du har modtaget i forbindelse med bestillingen. Mailen indeholder et link som du skal klikke på for at starte aktiveringen.

  

2. Når du klikker på linket starter aktiverings​guiden. Du skal huske at acceptere vilkår for NemID. Herefter kan du trykke på Næste.

  

3. Du skal nu give tilladelse til at aktiveringen benytter Java.

  

4. Du skal nu vælge om den tilladelse du gav i punkt 3 kun skal gælde for den igangværende handling, eller om den skal gælde fremover.

  

5. Hvis du ikke får vist boksen hvori du skal give tilladelse, skal du klikke på ikonet i øverste venstre hjørne.

 

6. Aktiveringen kontrollerer nu, at din computer overholder systemkravene til NemID medarbejdersignatur.

 

7. Hvis det er første gang du aktiverer din medarbejdersignatur kan du blive mødt med følgende skærmbilllede, hvor du bliver bedt om at acceptere Nets DanID's sikkerhedscertifikat. Før du trykker på Run skal du sikre dig, at udstederen af certifikatet er Nets DanID.

 

8. Nets DanID vil herefter installere den nødvendige støttesoftware. Hvis du tidligere har installeret den krævede software vil installationen automatisk fortsætte til trin 9.

  

9. Du vil nu blive bedt om at indtaste din 8-cifrede midlertidige adgangskode. Tryk herefter på Næste.

 

10. Du skal nu oprette den adgangskode du ønsker at benytte, når du skal logge på med din NemID medarbejdersignatur. Vær opmærksom på kravene til adgangskoden. Det er ikke muligt at trykke på OK før alle krav er opfyldt.

11. Din medarbejdersignatur er nu aktiveret. Vi anbefaler kraftigt at du laver en sikkerhedskopi af din medarbejdersignatur.

  

12. Din medarbejdersignatur er klar til brug.

 

​Brug for hjælp?
Hjælpen er nær.

Kontakt NemID support