Fra den 20. februar, 2017 kan virksomhedsejere med den nye løsning NemID privat til erhverv bruge deres private NemID til digital selvbetjening på bl.a. Virk og til e-Boks.
Løsningen kan anvendes af ejerene af enkeltmandsvirksomheder, eller af personer der har fuldt tegningsret over et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform.
Hvis man har fuld tegningsret, kan man bruge sit private NemID på virksomhedens vegne på de fleste offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det forventes, at flere og flere private udbydere, som fx forsikringsbranchen vil tilslutte sig løsningen hen ad vejen.
Den nye løsning er en del af regeringens vækstpakke og er udviklet i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Er du fuldt tegningsberettiget og har du problemer med at logge på din virksomhed med dit private NemID, kan du finde hjælp og svar på nedenstående links hos Virk.dk. Nets' NemID support kan kun hjælpe, hvis du oplever problemer med selve login med dit private NemID. For yderligere support henvises brugeren til Virks support:
Faa-adgang (åbner nyt vindue)
Læs nyhed om NemID privat til erhverv på digst.dk: Lettere adgang til digital selvbetjening
Supportsider hos Virk.dk
Læs om NemID privat til erhverv (åbner nyt vindue)
Spørgsmål og svar om NemID privat til erhverv (åbner nyt vindue)
Spørgetræ: Kan din virksomhed anvende NemID privat til erhverv? (åbner nyt vindue)