Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Brugerne udtrykker stor tillid til NemID

 

​NemID er en meget sikker løsning, som det aldrig er lykkedes for kriminelle at hacke. Siden NemID blev indført i netbankerne i 2010, er antallet af indbrud i netbankerne faldet markant. Dette kan være en af årsagerne til, at danskerne udtrykker stor tillid til NemID ifølge en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Wilke.

I undersøgelsen har Wilke interviewet et bredt udsnit NemID privatbrugere om deres brug af NemID. Her svarer 84 pct. blandt andet, at de har stor tillid til sikkerheden ved NemID, og at de føler sig mere sikre ved brug af to-faktor sikkerhed (som vi kender fra NemID) end en løsning, der kun består af brugernavn og password. Samtidig indikerer de også, at hjemmesider med NemID giver markant større oplevelse af sikkerhed.

 

 

 

Mænd logger ofte på hos private tjenesteudbydere

Ifølge Wilke-undersøgelsen synes 60 pct. af NemID-brugerne, at det er en fordel med et fælles login, mens 25 pct. ikke mener, at det er en fordel. Det er især blandt de mest flittige brugere af NemID, at tilhængerne til et fælles login findes.
Mænd er ofte gæster hos private tjenesteudbydere som fx pension, spil og forsikring. Og hvis man er 70 år eller ældre (mand eller kvinde), så besøger man disse sider næsten dobbelt så ofte, som hvis man er i trediverne. Der er også en tendens til, at jo yngre man er, jo mere ville man være tilbøjelig til at bruge NemID, hvis man ikke skulle bruge nøglekortet. 

 

Flest login med NemID om formiddagen

Cirka 65 millioner gange om måneden bruger danskerne deres NemID til at logge ind eller underskrive et dokument. Ifølge Nets’ undersøgelser følger brugen af NemID nogenlunde den samme rytme over døgnet, måneden og året.

 

Danskerne bruger logins til netbank oftere, end de logger på offentlige hjemmesider. Der er flest logins mellem kl. 10 og 11 om formiddagen, hvorefter aktiviteten falder jævnt frem til kl. 06 næste dag. Vi er mere flittige til at bruge NemID de fem første og fem sidste dage i løbet af måneden – især i netbanken. Den mest travle periode i løbet af året for NemID er de dage i marts, hvor SKAT plejer at være klar med årsopgørelsen fra foregående år.