Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


De unge gider ikke stå i kø

 

​Mens kø betyder mindre for de ældste butikskunder, er tålmodigheden kort hos de yngste. Det skal butikker tænke ind, hvis de skal have fat i fremtidens kunder.

Danskerne har forskellige shopping-vaner, og intet sted er kløften formentlig større end mellem de yngste og ældste.

De to grupper har i hvert fald vidt forskelligt syn på, hvorvidt kø betyder noget for deres adfærd i butikker, viser en undersøgelse udført af YouGov på vegne af Nets.

To af tre i alderen 15-24 år ville handle mere i en fysisk butik, hvis de vidste, at de kunne slippe for kø. Hos de ældste adspurgte, 66-74 årige, er det omvendt. Her svarer to af tre, at de ikke vil handle mere, selvom de kunne slippe for kø.

- En af hovedtendenserne inden for betalinger er, at alt skal ske straks, og den er drevet af de unge og digitalt indfødte. Overførsler af penge, aktivering af abonnementer og køb af billetter skal alt sammen ske øjeblikkeligt, og derfor er der en forventning om en hurtig og effektiv købsproces. De ældre voksede op med, at den slags kunne tage tid, forklarer Jesper Kildegaard Poulsen, der er chef for innovationsafdelingen Creation Lab i Nets.

Ifølge Jesper Kildegaard Poulsen er det vigtigt, at forretninger er opmærksomme på denne tendens, hvis de skal have fat i de unge kunder.

- Rundt i verden ser vi flere og flere forretninger, hvor køen ved kassen forsvinder. I stedet tjekker kunden eksempelvis bare ind i butikken med sin mobil, piller varerne ned fra hylden og går ud af butikken uden at stå i kø. Betalingen er usynlig og sker helt af sig selv, for de har allerede dit betalingskort registreret, fortæller Jesper Kildegaard Poulsen.

Fysisk og digital butik smelter sammen
I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt, om de vil handle mere i fysiske butikker, hvis de kan gennemføre købet digitalt og afhente varen i butikken uden at skulle stå i kø. Populært kaldes det ’omnichannel’, når salgskanalerne spiller sammen, og kunden kan vælge den kanal, der er mest optimal i situationen.

Det er et koncept, som især de 15-24 årige er glade for. 60 pct. af dem svarer, at de vil handle mere i en fysisk butik, hvis det er muligt at bestille varen digitalt og afhente den i butikken uden kø. Derimod vil kun få af ældste forbrugere handle mere i en fysisk butik, hvis købsprocessen kan klares digitalt, og varen kan afhentes uden kø. 79 pct. af de 66-74 årige svarer, at de ikke vil handle mere trods denne mulighed.

- Nøglen til at få fat i de unge er at gøre det så nemt og smidigt som muligt. De har en forventning om, at den fysiske og digitale verden hænger sammen, uden de mærker problemer med overgangen mellem de to verdener. De vil bare have, at det skal være nemt og hurtigt, siger Jesper Kildegaard Poulsen.

Men for virksomheder kan det være en svær øvelse at binde salgskanalerne sammen, da butikker historisk set enten er opstået i det fysiske eller det digitale univers – og efterfølgende har fokuseret på at få det andet ben med. Ofte uden at tænke dem sammen.

Nets, der er en førende betalingsleverandør i Norden, løser blandt andet den problemstilling ved at tilbyde virksomheder betalingsløsningen Nets 360, som både den fysiske og digitale forretning har adgang til. Har kunden derfor brugt sit betalingskort i den fysiske butik, vil netbutikken eksempelvis kunne give en loyalitetsrabat, når kortet bliver genkendt. Eller har kunden købt produktet digitalt, kan kunden afhente det i butikken ved at verificere sig med samme betalingskort.


Undersøgelsen
Ville du handle mere i fysiske butikker, hvis du vidste, at du aldrig skulle vente i kø?
15-24 årige: Ja: 66 pct. / Nej: 34 pct.
66-74 årige: Ja: 35 pct. / Nej: 65 pct.
Alle aldersgrupper: Ja: 50 pct. / Nej: 50 pct.

Vil du handle mere i en fysisk butik, hvis du kunne bestille og betale for produktet digitalt og senere hente varen i den fysiske butik uden kø og betaling?
15-24 årige: Ja: 60 pct. / Nej: 40 pct.
66-74 årige: Ja: 22 pct. / Nej: 79 pct.
Alle aldersgrupper: Ja: 42 pct. / Nej: 58 pct.

Udført af YouGov for Nets i marts 2019. 


Bliv klog på ’omnichannel’
Du kan læse mere om omnichannel på Nets’ website og blive klog på, hvordan den fysiske verden kan spille sammen med universet på nettet.