Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Skal du til festival? Undgå at blive udsat for Dankortsvindel

 

​Nets oplever en opblomstring af misbrug på betalingskort i forbindelse med større arrangementer – eksempelvis gadefester som Distortion i København – hvor mange mennesker er samlet på et afgrænset område.

​Du kan dog sikre dig på flere måder for at undgå, at en festlig aften bliver en dyr fornøjelse.

 

1. Undgå 'pirat'-taxaer, der tilbyder billige ture hjem fra festen

Du har festet hele natten – måske efter indtagelse af rigeligt med alkohol – og ønsker at komme hjem i en fart. I denne situation kan det friste at tage imod tilbuddet om at blive kørt hele vejen hjem mod at betale 50 kroner for benzin ved den nærmeste tankstation.

 

Hvad man som kortholder ikke er opmærksom på, er, at disse pirattaxature ofte er en måde at aflure og franarre godtroende passagerer deres betalingskort. Ved betalingen for benzin, som almindeligvis er måden man afregner turen, bliver PIN-koden til dit betalingskort ofte afluret, og senere på turen bliver kortet hugget. Når turen er afsluttet, tømmer de kriminelle kortet for større beløb ved kontanthævninger og køb af spil i kiosker, indtil kortet spærres af Nets.

 

2. Pas på PIN-koden

Når du indtaster din PIN-kode på barer og i åbne miljøer, så husk at skærme af. Mange misbrugssituationer opstår ved afluring af PIN-kode og (trick)tyveri af kort, som kriminelle grupper udfører ofte på steder, hvor der er mange mennesker omkring betalingssituationen, og når man er mest uopmærksom, eksempelvis i festlige omgivelser.

 

Brug med fordel kort med kontaktløs funktion, og betal kontaktløst, hvor det er muligt, da der ikke kræves PIN-kode ved køb på under 200 kroner.

 

3. Hold øje med kontoen

Det er altid en god idé at tjekke sin konto efter en aften i byen. Hvis man oplever betalinger i netbanken, som man ikke kan genkende, eller mister man sit betalingskort, skal man straks kontakte sin bank og få spærret kortet.


Nets Fraud Management arbejder på at begrænse misbrug ved at blokere kortene hurtigst muligt, når specielle misbrugsmønstre opfanges – og det lykkes i langt de fleste tilfælde.


 

Søren Winge
Head of Press Relations
+45 29 48 26 46​