Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Påskehandelen gik frem for fysiske butikker, men hovedstaden haltede bagefter

Pressemeddelelse

​​Pæne stigninger i forbruget i fysisk handel i en række kategorier, der vidner om godt vejr og ekstra fridage i påskeugen. Mange københavnere tilbragte påsken i sommerhuset, og det har medvirket til at forbrugsvæksten gik uden om hovedstaden. ​

Landets blomsterhandlere og planteskoler har nydt godt af kombinationen af fridage og solskin, som har givet en stigning i forbruget i fysisk handel på 48,7 % sammenlignet med ugen før. Også byggemarkederne har kunnet mærke, at der har været ekstra god tid til istandsættelses- og byggeprojekter med en stigning i forbruget i fysisk handel på 42,9 % i forhold til uge 13. Kategorien underholdning & attraktioner har også haft god glæde af påsken med en stigning i fysisk handel på 64,3 % sammenlignet med ugen før.

Man kan selvfølgelig ikke sige "påske" uden også at sige "påskefrokost". I de kategorier, der relaterer sig til påskefrokoster, kan det ses, at mange københavnere har ferieret udenfor hovedstaden, da påsken jo er en oplagt mulighed for f.eks. en tur i sommerhus eller et familievisit.

"Påskens store vindere i år har været de fysiske butikker, hvor højtidens vejr med sol og lunere temperaturer fik mange til at shoppe ind til højtidens sociale sammenkomster, samt udelivet med hus og have. Det er tydeligt, at påsken gav handelen ude i landdistrikterne et pænt skub fremad, fordi mange københavnere var taget på påskeferie," siger Jeppe Juul-Andersen, dansk landechef for Nets.

Travl påske i Nordjylland – hovedstaden haltede bagefter
Kategorien specialbutikker er steget med hele 32,9 % i fysisk handel i Nordjylland, hvorimod kategorien i hovedstaden blot er steget med 13,0 %. Bagerierne i Nordjylland har også haft den travl påske med en stigning i forbruget i fysisk handel på 23,9, hvor samme kategori i hovedstaden ligefrem er faldet med 2,4 % sammenlignet med ugen før. Og så har de nordjyske spisesteder også haft flere besøgende end ugen før med en stigning på 47,6 %, hvorimod samme kategori i hovedstaden blot er steget med 3,8 %.

De udenlandske turister har også lagt vejen forbi Danmark i sidste uge med en stigning i forbruget på udenlandske kort på 8,7 % i de fysiske butikker. I det nordjyske har de haft flest norske turister, i Syddanmark har vi hovedsageligt kunnet hilse vores tyske naboer "willkommen" og i hovedstaden deles nordmændene, svenskerne og amerikanerne om top tre.


Yderligere fakta om påskens handel:


  • Region Midtjylland: I Midtjylland er forbruget i fysisk handel i kategorien "Underholdning & attraktioner" landets næsthøjeste med en stigning i forbruget i fysisk handel på 90,0 % sammenlignet med ugen før. Til gengæld har midtjyderne ikke været helt så meget ude at spise som i resten af landet med en stigning i kategorien "Spisesteder" på blot 8,1 %, hvilket kun ses lavere i Region Hovedstaden.

  • Region Sjælland: Blomsterhandlerne i Region Sjælland var de, der på landsplan havde den største stigning i forbruget i påskeugen sammenlignet med ugen før, med en stigning på hele 65,1 % i fysisk handel. Derudover kommer Region Sjælland ind på en andenplads ift. hvor meget der er blevet spenderet fysisk i kategorien "Spisesteder" med en stigning på 25,2 % sammenlignet med ugen før.

  • Region Syddanmark: Region Syddanmark er landets højdespringer i kategorien "Underholdning & attraktioner" med en stigning på hele 97,8 % i fysisk handel sammenlignet med ugen før. Derudover har bagerierne i Region Syddanmark været de næst travleste med en stigning i fysisk handel på 16,3 % sammenlignet med den foregående uge. ​



Få mere indsigt om, hvordan danskerne bruger deres betalingskort på siden: Danskernes brug af betalingskort

Om Nets 

Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com