Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Nets vinder international pris for app

Pressemeddelelse

​Forretningsdrivende får hurtigt og nemt indsigt i, hvordan det går med salget i deres butik, om det er i den fysiske forretning eller på nettet. Det er baggrunden for, at Nets’ app MyPayments vinder pris ved stor europæisk konference i Berlin.

I et digitalt samfund produceres der enorme mængder af data.

Potentielt set rummer disse data en masse viden, der kan forbedre en forretnings beslutningsgrundlag, men ofte er det svært at omsætte de mange data til brugbar viden.

Det gør sig også gældende i betalingsindustrien. Af samme grund uddeles der ved Merchant Payments Ecosystem-konferencen – Europas største konference for betalingsløsninger til mindre erhvervsdrivende – en pris til dem, som bedst formår at skabe værktøjer, der kan omsætte betalingsdatene til brugbar indsigt og viden for forretningerne.

Det bedste værktøj vinder prisen Best Data Analytics and Science Award, og onsdag aften løb Nets med prisen i Berlin, da appen MyPayments blev præmieret.

“Vi er glade for, at MyPayments får denne pris. Det er en stor anerkendelse af appen og vidner om, at vi har udviklet et værktøj, som giver de forretningsdrivende en merværdi. Mest glad er vi selvfølgelig for den gode feedback, vi til daglig får fra brugerne,” siger Anne Marie Kindberg, der er chef for Commercial Management i Nets’ Merchant Services.

MyPayments er en app, der giver forretningen et hurtigt overblik over det salg, der er strøget igennem deres betalingsterminal eller netbutik. Eksempelvis kan den forretningsdrivende se den gennemsnitlige omsætning per dag, hvornår der er mest travlt, eller hvilke lande de udenlandske kunder kommer fra. Alt sammen indsigter, som den forretningsdrivende umiddelbart kan handle ud fra for at styrke sin forretning.

De to øvrige nominerede til prisen var Barclaycard Payment Solutions og RatePay. Sidstnævnte er en del af tysk-baserede Concardis, der siden årsskiftet har været en del af Nets Group.