Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Nets markant styrket i Polen

Pressemeddelelse

​Nets bliver en af de førende full-service udbydere af betalingsløsninger i Polen, efter at alle relevante myndigheder nu har godkendt købet af Polskie ePłatności (PeP) - en af landets hurtigst voksende udbydere af kortindløsning og betalingsterminaler.

Godkendelsen af PeP-handlen kommer i forlængelse af, at Nets i fredags kunne offentliggøre købet af CCV Schweiz SA, der er leverandør af betalingsterminaler i Schweiz.


PeP har primært fokus på SMV-forretninger og servicerer i dag flere end 160.000 betalingsterminaler i Polen. Tidligere har Nets opkøbt polske DotPay/eCard og tillige indgået en strategisk alliance med Przelewy24, der begge er stærke inden for betalingsløsninger til e-handelsvirksomheder.


"Polen er en af de hurtigst voksende økonomier inden for digital betaling, takket være de senere års mange offentlige initiativer i retning af at fremme brugen af elektroniske betalinger. PeP er strategisk et perfekt match, der fuldender vores palette af betalingsløsninger til polske forretninger," siger Bo Nilsson, Group CEO for Nets.


Siden 2017 har Nets været involveret i seks større strategiske handler i Europa, der har styrket selskabets tilstedeværelse i regioner præget af høj vækst og et hastigt skifte fra kontanter til digitale betalinger. Ekspansionen i Polen følger i kølvandet på fusionen i 2019 med det tyske selskab Concardis Payment Group, der er førende inden for betalingsløsninger til forretninger i DACH regionen. Tidligere i 2020 blev de finske selskaber, Poplatek og Poplapay, som leverer betalings-terminaler og specialiserer sig i softwareudvikling, også en del af Nets-koncernen, og senest har Nets som nævnt annonceret købet af CCV Schweiz SA.


PeP beskæftiger mere end 600 medarbejdere og forventer en nettoomsætning i 2020 på omkring 55 millioner euro (411 millioner kroner). Virksomheden er hjemmehørende i Tajęcina tæt på Rzeszow i Polen. ​