Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets køber de to finske teknologivirksomheder Poplatek og Poplapay

Pressemeddelelse

​Med købet af Poplatek og Poplapay styrker Nets sine kompetencer på terminalområdet og forbedrer mulighederne for at levere markedsledende betalingsløsninger til forretninger i Europa.

Nets har købt de to finske virksomheder Poplatek og Poplapay. Førstenævnte udvikler software, mens Poplapay, der i 2015 blev udskilt fra Poplatek, leverer terminalservices. Opkøbene styrker Nets' kompetencer på terminalområdet og forbedrer dermed mulighederne for at levere markedsledende betalingsløsninger til forretninger i Europa.

 

"Vores ambition er at blive en førende spiller i den europæiske betalingsindustri. Poplatek er en agil og resultatskabende teknologivirksomhed, og Poplapay har tilsvarende stærke kompetencer inden for terminalservices . Tilsammen kan de være med til at øge vores fleksibilitet i forhold til at kunne imødekomme forskellige kundebehov på tværs af Europa. Det forbedrer vores muligheder for at levere markedsledende terminalløsninger, også fremover," siger Robert Hoffmann, CEO for Nets Merchant Services.

 

"At blive en del af Nets, en førende europæisk aktør i betalingsindustrien, er meget spændende for os. Vi ser frem til at tage del i den europæiske rejse, som Nets har begivet sig ud på, og bringe vores dygtige teams sammen med den fælles ambition at udvikle løsninger til glæde for kunder på tværs af Europa," siger Mikko Virtanen, CEO for Poplatek.

 

"Dette er en utrolig mulighed for, at vi kan bringe vores kompetencer i spil i en international sammenhæng. At blive en del af Nets familien baner vejen for, at vi kan øge vores geografiske rækkevidde og giver os samtidig et afsæt til yderligere at forbedre vores services til eksisterende kunder. Endelig kan vi accelerere udviklingen af nye services designet til at efterkomme efterspørgslen fra europæiske kunder," siger Petri Ahti, CEO for Poplapay.

 

Poplatek og Poplapay beskæftiger cirka 40 medarbejdere i alt og har en samlet årlig omsætning på omkring 40 mio. kr. Opkøbene blev tilendebragt den 8. januar 2020.

 

Om Poplatek & Poplapay

Poplatek Oy er en finsk virksomhed, der specialiserer sig i softwareudvikling, cloud services og betalingsløsninger. Sammen med virksomhedens kunder udvikler de sammenhængende teknologiløsninger, som skaber nye forretningsmuligheder og gør hverdagen, arbejdslivet og betalinger enklere. I 2015 blev selskabets terminalservice-forretning udskilt i et separat selskab, der nu hedder Poplapay.