Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Lars Bernhard ny direktør for Smart Payments i Nets

Pressemeddelelse

​Lars Bernhard bliver pr. 15. august 2018 ny direktør for Smart Payments i Nets, idet Susanne Brønnum har besluttet at stoppe for at forfølge nye muligheder uden for Nets.

Smart Payments blev i oktober 2017 etableret af Nets som en særskilt forretningsenhed for at skærpe Nets' strategiske fokus på innovation og styrke evnen til at udvikle nye banebrydende betalingsløsninger.

 

Den 15. august tiltræder Lars Bernhard som ny direktør for Smart Payments. Lars kommer fra en stilling som Senior Vice President i Smart Payments og har næsten tyve års erfaring fra Nets på CV'et.

 

 

 

"Efter i en årrække at have arbejdet med vores strategi over for både banker og detailhandlen har det været rigtig spændende igennem det forløbne år at være med til at udvikle fremtidens betalingsløsninger baseret på nye teknologier. Jeg glæder mig derfor utroligt meget til at fortsætte udviklingen af Smart Payments til at blive en verdensledende innovator af betalingsløsninger", udtaler Lars Bernhard.

 

Susanne Brønnum, der har ledet Smart Payments siden etableringen, har valgt at stoppe for at forfølge nye muligheder uden for Nets.

 

"Jeg vil gerne takke Susanne for hendes kæmpe bidrag til Nets gennem en årrække samt hendes store arbejde med at etablere Smart Payments. Det er i høj grad i kraft af hendes erfaring og viden om betalingsindustrien, at det er lykkedes Susanne og hendes team at få Smart Payments godt fra start. Nu giver Susanne depechen videre til Lars, og jeg ønsker derfor Susanne alt det bedste i hendes videre virke," siger Bo Nilsson CEO i Nets.

 

Smart Payments, der er en særskilt forretningsenhed i Nets, vil fortsætte under brandet "Smart Payments by Nets". Fokus vil fortsat være på at udvikle fremtidens betalingsløsninger ved brug af nye teknologier som kunstig intelligens, Internet of Things, blockchain og biometri.

 

Smart Payments vil den 1. oktober 2018 flytte til København og nye lokaler i Vibenshuset på Østerbro.