Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Københavnerne flittigst til at bruge feriepengene

Pressemeddelelse

​Dankortet kom i den grad på arbejde, da ellers indefrosne feriepenge og et skattefrit engangsbeløb på 1000 kr. i uge 40 trillede ind på kontoen hos næsten to millioner danskere. 

​Næsten 30 pct. steg omsætningen på betalingskort i uge 40 sammenlignet med uge 39, og særligt københavnerne havde travlt med at bruge penge, viser de løbende tal for korthandel fra Nets.


Her er hovedtendenserne fra uge 39 til uge 40:


  • Omsætning på betalingskort: + 29,1 % 
  • Omsætning ved nethandel (onlinekøb): + 82,7 %.


Københavnerne var klart de mest flittige til at bruge penge med en vækst på 38 pct. i omsætningen sammenlignet med ugen før. Indbyggerne i Region Syd holdt til gengæld mest på pengene og nøjedes med en vækst på under det halve af hovedstadsområdet, blot 17,17 pct. På regioner fordeler tallene sig således:


  • Hovedstadsregionen: + 38,0 %
  • Region Midtjylland: + 31.94 %
  • Region Sjælland: + 20.77 %
  • Region Nordjylland: + 17.73 %
  • Region Syddanmark: + 17.17 %

Og de ekstra penge til forbrug blev især brugt på nye fladskærme, computere, smartphones og hvad der ellers falder inden for kategorien 'IT, tele og forbrugerelektronik'. Her steg handlen med hele 391,3 pct. i forhold til ugen før. Og danskerne foretrak øjensynligt at blive hjemme i privaten for at handle på nettet, eftersom omsætningen på hotelområdet faldt med seks pct. i uge 40 sammenlignet med uge 39. Omsætningen på tankstationerne steg sølle 3,4 pct.

Således udviklede omsætningen sig i uge 40 vs. uge 39 fordelt på markeder:


 

Ændring i omsætning fra uge 39 til uge 40 (%)


IT, tele & elektro​​​nik

391,3
Underholdning og attraktioner76,7
Tøj- og skobutikker40,9
Odds, spil og boghandlere40,3
Wellness, skønhed og frisører33,2
Øvrige detail28,7
Byggemarkeder, pakhuse og møbelhandlere22,3
Barer og vinhandlere20,8
Biludlejning20,8
Transportservices16,9
Blomsterhandlere12,5
Supermarkeder11,8
Smykkehandlere10,7
Bil-, lastbil- og motorforhandlere10,5
Sundhedspleje10,1
Spisesteder8,5
Flyselskaber og rejsebureauer7,6
Bagerier7,6
Tankstationer3,4
Hoteller-6,0