Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Forbrugsforeningens medlemmer kan snart betale kontaktløst

 

​De mere end 300.000 kortholdere i Forbrugsforeningen får i løbet af de kommende måneder udstedt et nyt kort, der er udstyret med chip. Dermed kan betalinger foregå kontaktløst, hvilket de fleste danskere efterhånden foretrækker

​Fra denne uge modtager Forbrugsforeningens over 300.000 kortholdere et nyt kort, som er udstyret med en kontaktløs chip. Dermed kan medlemmerne betale på samme hurtige og enkle måde, som de fleste danskere har vænnet sig til og efterhånden foretrækker.


”Vi oplever, at kontaktløse betalinger er så veletableret blandt danskerne, at det vil blive oplevet som en fordel, at man nu også kan betale kontaktløst. Så vi ser frem til at kunne give alle vores medlemmer denne mulighed,” siger Finn Borgquist, direktør for Forbrugsforeningen.


Når man modtager sit kort, vil PIN-koden være uændret, og man skal således ikke vente på at der dumper et brev med pinkoden ind i postkassen, før man kan bruge det nye kort. Er man i tvivl om sin kode, så kan man se den ved at logge på sin medlemskonto ved brug af NemID.
Sikker og velafprøvet teknologi
Udstedelsen af nye kort sker i et tæt samarbejde med Nets, der anvender den samme teknologi på alle øvrige chipkort, der er udstedt i Danmark.


”Vi er glade for, at vi kan stille en sikker og velafprøvet teknologi til rådighed for en kortudsteder som Forbrugsforeningen, hvor vi i fællesskab kan sikre en enkel og smidig overgang for medlemmerne,” siger Peter Rosenlund, produktansvarlig fra Nets.


Kontaktløse betalinger vil, som med øvrige dansk udstedte betalingskort, kunne ske uden brug af PIN-kode ved køb under 350 kr. – udover de lejlighedsvise kontroller, som foretages under dette købsbeløb. Første gang man anvender kortet skal købet valideres ved indtastning af PIN-kode.


Forbrugsforeningen forventer, at alle medlemmer har modtaget et nyt kort inden udgangen af juli.