Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Drift af NemID normaliseret

Pressemeddelelse

​Nets har de seneste dage arbejdet intenst på at normalisere driften af NemID, der siden kort før midnat tirsdag har været påvirket af en driftsfejl. Driftshændelsen har de seneste dage begrænset brugen af NemID og berørt visse borgere samt tjenesteudbydere og virksomheder. En teknisk ændring hos Nets blev foretaget lørdag, som nu har genetableret normal drift af NemID.

Tirsdag kort inden midnat opstod der en driftsfejl hos Nets i forbindelse med en serveropdatering, som desværre siden har påvirket driften af NemID og medført, at visse tjenesteudbydere, virksomheder og borgere har oplevet at været begrænset i brugen af løsningen. Lørdag foretog Nets en teknisk ændring, der har genetableret normal drift af NemID.

 
”En teknisk fejl hos os har de seneste dage påvirket driften af NemID. Efter flere dages intensivt arbejde med at finde en løsning har vi nu fortaget en ændring hos os, der igen gør det muligt at anvende NemID på normal vis. Vi beklager dybt, at disse driftsforstyrrelser har stået på så længe og de gener det har medført for borgere samt offentlige og private tjenesteudbydere,” siger landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, som også er adm. direktør for Nets Issuer & eSecurity Services.

Nets vil i de kommende dage fastholde ekstra bemanding og overvågning af NemID for at sikre fortsat normal drift, imens en varig ændring af infrastrukturen implementeres.
 
Kontakt til Media Relations Nets
Telefon: +45 29 48 26 46