Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Dankort sætter ny rekord for julehandlen i Danmark

Pressemeddelelse

​Julen 2017 markerer en milepæl i danskernes forbrug, melder DIBS og Nets, der ser onlinehandlen som årets helt store vinder.

Danskerne har shoppet på livet løs i december i de fysiske butikker såvel som på nettet – og det er særligt onlinehandlen, der er i vækst. Det viser dugfriske tal fra betalingsformidlerne DIBS og Nets.


Onlinehandlen i topform
Datatræk fra Nets-ejede DIBS Payment Services viser, at man i de første 21 dage af december har observeret en stigning i antallet af online transaktioner på hele 10,5% sammenlignet med samme periode sidste år.

”Selvom Black Friday kickstartede julehandlen i november, hvor vi kunne berette om hele 46% flere online transaktioner på dagen sammenlignet med Black Friday sidste år, har det altså ikke afmattet den online julehandel i december,” fastslår Henriette Høyer, talsperson for DIBS Payment Services, del af Nets.

Julehandel med Dankort for 1,3 milliarder i døgnet
Ser man på det samlede forbrug med Dankort i årets 11 første måneder (januar t.o.m. november) har danskerne ifølge Nets gennemsnitligt svunget kortet for DKK1,071mia om dagen i både fysiske og online butikker. I julehandlen i december (1.-23. december) ligger det gennemsnitlige dagsforbrug DKK304mio højere; i alt DKK1,375mia i døgnet – en stigning på 28% ift. resten af årets dage.

Med et forbrug på DKK1,966mia blev fredag den 22. december den travleste dag med Dankort i julen i år og den fjerde mest travle dag med Dankort i historien.

”Danskerne har brugt DKK1,168mia mere på Dankort i julen 2017 end i 2016, men det betyder ikke, at forbruget nu vil stilne. Typisk giver det store udsalg mellem jul og nytår travlhed i butikkerne, og vi regner med, at forbruget i denne periode også vil stige og måske endda slå sidste års rekord,” udtaler Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets og ansvarlig for Dankort.


Bemærk, at ovenstående tal ikke er korrigerede for sæsonudsving. Hvis ovenstående tal for forbrug med Dankort videreformidles, skal Nets tydeligt anføres som kilde.

Top ti over største handelsdage med Dankort nogensinde
En opdateret oversigt over de største handelsdage med Dankort nogensinde viser, at der kom en ny kandidat på listen i december. Den 22. december blev den travleste dag i perioden og den største julehandelsdag nogensinde på denne oversigt over største handelsdage målt på forbrug med Dankort.


Kontaktoplysninger
Søren Winge, pressechef hos Nets 
T: +45 29 48 26 46 
E: swing@nets.eu