Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Dankort-forbruget steg 2,1 procent i maj 2015

 

​Danskerne handlede for DKK 31,2 milliarder med deres Dankort i maj 2015. Det er en stigning på DKK 600 millioner, svarende til 2,1%, i forhold til maj 2014. I samme periode steg antallet af Dankort-betalinger med 4,7% til 104 millioner.

Pengeoverførsler via mobil skaber stor stigning i brug af Dankort på nettet
Danskernes forbrug med Dankort i forbindelse med handel på nettet var i maj DKK 5,4 milliarder, hvilket er 25.6 % mere end i samme periode sidste år. Til sammenligning var væksten i april 2015 29,4 % i forhold til april 2014. Væksten skyldes især den del af brugen af Dankort på nettet, som vedrører pengeoverførsler via mobil, som er blevet meget populært blandt danskerne.

 

I maj måned udgjorde disse pengeoverførsler DKK 1,25 milliard, hvilket er DKK 826 millioner mere end samme periode sidste år. Hvis man vil bruge Dankort-forbruget som indikator for privatforbruget, bør disse overførsler trækkes helt eller delvist fra, da de primært udgøres af pengeoverførsler.

 

Oversigt over brug af Dankort

Måned: Maj20152014DifferenceVækst
Samlet antal Dankort betalinger (mio. transaktioner)104,199,54,64,7%
Samlet Dankort-forbrug (mia. DKK)31,230,60,62,1%
Dankort-forbrug fysisk handel (mia. DKK)*25,826,3-0,5-1,9%
Dankort-forbrug på nettet (mia. DKK)5,44,31,125,6%

Heraf pengeoverførsler via mobil (mia. DKK)

  1,25  0,4  

*= Niveauet for Dankort-forbruget i fysisk handel opgjort på en enkelt måned påvirkes af antallet af søn- og helligdage. Generelt er Dankort-forbruget lavere på helligdage, og i maj 2015 var der flere helligdage end i maj 2014. Dette skønnes at være årsagen til, at der er et lavere Dankort-forbrug i fysisk handel i maj 2015 end i maj 2014.  Dankort-tallene i tabellen er afrundet for overskuelighedens skyld. De anførte tal for 'Vækst' og 'Difference' er baseret på udregning af tallene før afrunding. Hvis ovenstående tal for betalingstransaktioner med Dankort videreformidles, skal Nets tydeligt anføres som kilde.
 
Dankortet er billigste betalingsform for samfundet
Ifølge Nationalbanken er Dankortet langt den billigste betalingsform for samfundet, og de samfundsmæssige omkostninger ved at anvende Dankort på forretningssteder, er markant lavere end betaling med kontanter eller internationale kort.

 

Nye muligheder med Dankortet
Som en ny funktionalitet på Dankortet kan forretninger nu tilknytte deres loyalitets- eller kundeprogram direkte til Dankortet. Det betyder, at man som kunde ikke længere skal medbringe sit kundekort, når man vil gøre brug af fordele og rabatter, og at man som forretning ikke længere behøver at udstede fysiske loyalitetskort til sine kunder. Alting registreres, når man er en del af Dankortet.

 

Betal med Dankort og støt din favoritforening
KlubLiv Danmark er et helt nyt initiativ, hvor foreninger og klubber får sponsorpenge via såkaldte mikrosponsorater. Når danskerne tilmelder deres Dankort til KlubLiv Danmark, skal de samtidig fortælle, hvilke foreninger eller klubber, de ønsker at støtte.