Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Dankort bliver brandvarmt op til Påske

Pressemeddelelse

​Påsken er altid garant for store handelsdage med Dankort – særligt onsdagen inden helligdagene bliver vores Dankort brandvarmt.

​Påsken er over os, og er traditionelt et af de tidspunkter på året, hvor vi svinger vores Dankort allermest ivrigt. I dag, onsdag op til påske, har historisk været en af de allerstørste handelsdage på året. Selvom sidste års handel ikke helt kunne matche året før, så var onsdagen op til påske igen en af de helt store handelsdage. Her blev der handlet for 1.731 mio. kr. på Dankort, hvilket nærmer sig de allerstørste handelsdage omkring jul.

”Vi oplever hvert år, at dagene op til påske er blandt de helt store handelsdage på året, kun overgået af de travleste dage omkring jul og Black Friday. Så mon ikke vi ser det samme igen i år, og at vores Dankort bliver brandvarmt særligt onsdag inden påske” siger Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.

Også Dansk Erhverv forventer travlhed i påskedagene:

”De store helligdage er traditionelt lig med store handelsdage. I år falder påsken blot 14 dage efter, at danskerne har fået mere end 16 mia. kroner tilbage i skat. Og når det sammenholdes med, at forårssolen titter frem, så kommer der ikke blot gang i dagligvarehandelen med køb af sild og snaps til påskebordet, men også i byggemarkeder og havecentre, hvor der købes nye planter, havemøbler og græsslåmaskiner,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv .
Forbrug med Dankort i påsken 2013-2018


Nedenfor fremgår påskehandlen for de seneste år, hvor Nets har opgjort forbruget fra weekenden inden påske til og med alle påskedagene, hvor der særligt er travlhed i detailhandlen onsdag op til påske.

 

Påsken falder lidt sendt i år og den sammenlignelige periode er i år fra den 12.4 – 22.4.

 

 

 

Kontaktoplysninger

Søren Winge, pressechef hos Nets, T: 29 48 26 46

Thomas Giolla-Møller, pressekontakt hos Dansk Erhverv, T: 70228010