Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


7-Eleven etablerede ny betalingsløsning inden for et døgn

Pressemeddelelse

​I forlængelse af det hackerangreb der ramte 7-Eleven i august, som umiddelbart tog kædens kasse- og betalingssystemer ud af spil, lykkedes det gennem et samarbejde med Nets og Softpay at udrulle en ny mobil kortbetalingsløsning på under et døgn. Det gjorde ekspedienterne i de 176 butikker, udstyret med en Android-telefon og ved brug af SoftPay’s app, i stand til igen at tage imod betaling fra internationale kort, herunder ApplePay og GooglePay, og Dankort.

Softpay, som formidles via Nets, er et dansk baseret internationalt betalingsselskab, der har udviklet en såkaldt "Tap To Phone" løsning, der forvandler Android-baserede mobiltelefoner og enheder til en kontaktløs (NFC) betalingsterminal med PIN.

Modsat andre betalingsløsninger kræver SoftPay's løsning ikke dedikeret hardware, hvorfor udrulning er sket med rekordfart og en begrænset omkostning.

"Fordelene ved at have en hardware-uafhængig betalingsløsning kommer tydeligt til udtryk i denne case. Jeg er stolt af den store og hurtige indsats også fra vores andre samarbejdspartnere, som har gjort os i stand til at hjælpe 7-Eleven i denne ulykkelige situation", udtaler CEO for SoftPay, Craig Jacoby.  




Et mobilt salgssted giver en bedre kundeoplevelse

Med løsninger som Softpay bliver forretninger frigjort fra at skulle afslutte betalingen ved den fysiske terminal og kasseapparatet, og kan dermed etablere et mobilt salgssted.

"Når ekspedienten kan møde kunden, der hvor han eller hun opholder sig – ved hylden i butikken, ved bordet i restauranten eller ved indgangen, så er det muligt at afslutte betaling på stedet og samtidig undgå køer. Det er godt for kundeoplevelsen, men også for forretningen", vurderer Jeppe Juul-Andersen, LAKA ansvarlig i Merchant Services, Nets Group.

 

Om Softpay: SoftPay har 30 ansatte fordelt over Danmark og Europa. Tap To Phone løsningen er godkendt af Visa, MasterCard og Dankort og har været live siden november 2021, og tæller allerede store kunder som Salling Group, Matas og DSB. Læs mere på Home - Softpay.io

Om Nets Group: Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugerne på tværs af Europa. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæiske virksomhed i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com