Bestilling af PSAM

 

PSAM 

PSAM står for Purchase Security Application Module. PSAM kortet er en chip - et lille sikkerhedsmodul - der sættes i terminalen, og som svarer til et SIM-kort i en mobiltelefon.

Varsling af ny distribution af produktions PSAM
Fra 1. marts 2016 vil det ikke længere være muligt at bestille produktions PSAMer direkte på Nets' hjemmeside.

For fremtidig køb, pris og vilkår henviser vi til en af følgende terminalleverandører:
 
· Logos Design.
· Nets Merchant Services.
· Verifone.

Vær opmærksom på, at test PSAMer og testkort fortsat skal bestilles på Nets' hjemmeside.

Vær opmærksom på at en PSAM bliver automatisk spærret, hvis der ikke er gennemført en batalingstransaktion indenfor 390 dage (13 måneder). De 390 dage bliver beregnet ud fra den dato, der senest er gennemført en betalingstransaktion for den pågældende PSAM, eller fra den dato, hvor PSAMen er bestilt.

 

PSAM – ældre versioner

Vi oplever i øjeblikket, at visse terminaler med ældre PSAM software kan give problemer og derfor ikke beder om pin. Det sker hvis terminalens PIN Pad og PSAM synkroniserer med hinanden. Synkronisering mellem PIN Pad og PSAM sker hvis PSAM skiftes til anden terminal. Det kan også i sjældne tilfælde ske ved opdatering af software eller genstart af terminal.

Det gælder for PSAM ver. 8.00.01, 71.008 og derunder med serienummer ældre end 368737.

Da der er tale om gammel teknologi, kan det ikke udbedres med den eksisterende PSAM. Teknologien og hukommelsespladsen i chip'en gør det ikke længere muligt at reparere den. Forenklet sagt er teknologien over sin levetid og det giver risiko for at fejl opstår.

Har du allerede en terminal, der fejler pga. af dette, skal du henvende dig til din terminalleverandør og købe en ny PSAM. Følgende terminalleverandører forhandler PSAM: Merchant Solutions, Verifone og Logos Design. Pris følger terminalleve- randørens gældende prisliste.

Hvis din terminal ikke viser tegn på fejl, vil du i langt de fleste tilfælde kunne fortsætte uden problemer, da det er et relativt begrænset antal, vi ser denne fejl ved.

Vi anbefaler dog, at teknologien løbende fornyes, dvs. opdateres til nyeste PSAM version (ver9), så du kan tilbyde dine kunder bedste kvalitet og stabilitet i betalingen. Med PSAM ver9 vil du, såfremt din terminal understøtter det, kunne tilbyde dine kunder at tage mod kontaktløse kort, det kommende Dankort på mobilen og overholde EU forordningen om MIF.

Kontakt én af terminalleverandørerne øverst på denne side for at bestille ny PSAM.