OBS: Denne side henvender sig til pilot-testere af NemID Nøglefilsprogram, som kommer til at være en del af Java-fri NemID.
Det tager normalt kun 10 minutter at hente NemID Nøglefilsprogram.
Hvorfor skal du opdatere din computer med NemID Nøglefilsprogram?
Din computer mangler et eller flere elementer af NemID Nøglefilsprogram, som er en forudsætning for at bruge NemID medarbejdersignatur som nøglefil eller NemID på hardware.
Med NemID Nøglefilsprogram behøver du ikke have Java installeret på din computer.
Er du nødt til at hente NemID Nøglefilsprogram nu?
Nogle brugere vil se en alternativ mulighed for at vælge 'Fortsæt uden at opdatere nu'. Vælg kun den mulighed, hvis du tidligere har brugt NemID nøglefil fra denne computer uden NemID Nøglefilsprogram. Det forudsætter, at du har Java installeret på din computer.
Hvis du ikke henter NemID Nøglefilsprogram nu, vil du få tilbuddet igen, næste gang du bruger din NemID nøglefil.
Hvad sker der, når du vælger 'Hent NemID Nøglefilsprogram'?
Du kommer først til en ny side på medarbejdersignatur.dk. Her ledes du gennem installation af de elementer af NemID Nøglefilsprogram, som du mangler. Det kan være en udvidelse til din browser og/eller et program til din computer.
Når installationen er slut, skal du lukke alle åbne browser-vinduer.
Herefter kan du igen åbne den side, hvor du valgte 'Hent NemID Nøglefilsprogram'.
Links til nyttige vejledninger
(kommer snart)