Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Nets køber førende polsk betalingsleverandør

Pressemeddelelse

Med købet af vækstvirksomheden Polskie ePłatności (”PeP”) styrker Nets sin tilstedeværelse i Polen. PeP har stærkt afsæt som kortindløser og terminalleverandør primært over for SMV-forretninger. Dermed er virksomheden et godt strategisk match, der fuldender Nets’ palet af tjenester på betalingsområdet i Polen.

Nets køber Polskie ePłatności ("PeP"), en førende kortindløser og terminalleverandør i Polen med mere end 125.000 installerede terminaler. Handlen værdiansætter PeP til 405 millioner euro (3.026 millioner kroner).

 

Med dette køb styrker Nets sin tilstedeværelse i Polen yderligere – et af de mest attraktive lande i Europe rent kommercielt givet den massive vækst i digitale betalinger drevet af skiftet fra kontant- til kortbetalinger. En udvikling, som er hjulpet på vej af offentlige initiativer, der skal fremme brugen af elektroniske betalinger i forretninger.

 

"PeP er den hurtigst voksende betalingsleverandør i en af de økonomier i Europa, hvor antallet af digitale betalinger vokser hurtigst. Vi har været imponeret over ledelsen, forretningen og den kommercielle performance. Dette opkøb følger i kølvandet af vores opkøb af DotPay/eCard samt vores strategiske alliance med  Przelewy24, som begge er stærke inden for betalingsløsninger til e-handelsvirksomheder. PeP er som kortindløser og terminalleverandør primært for SMV-forretninger et rigtig godt strategisk match for os, som fuldender vores palet af tjenester på betalingsområdet i Polen," siger Bo Nilsson, Group CEO i Nets.


"Vi glæder os til at blive en del af Nets, der er en af Europas førende betalingsleverandører. Det gør, at vi kan fortsætte vores vækstrejse, og med afsæt i vores fælles kompetencer kan vi yderligere styrke udbuddet af betalingsløsninger til glæde for vores kunder," siger CEO for PeP, Jaroslaw Miko.

 

PeP beskæftiger mere end 600 medarbejdere og forventer en nettoomsætning i 2020 på omkring 55 millioner euro (411 millioner kroner). Opkøbet skal nu godkendes af de relevante  myndigheder, før handlen kan betragtes som endelig. Dette forventes at ske i løbet af tredje kvartal 2020.

 

Om PeP

PeP er en førende leverandør på området for digitale betalinger i Polen. Virksomheden har specialiseret sig inden for processing af betalinger og som leverandør af innovative kortbetalingsløsninger både til fysiske virksomheder og på nettet. PeP har siden 2010 været baseret i Tajęcina tæt på Rzeszow i Polen.