Læs mere

Bestil en indløsningsaftale til din webshop

At handle på internettet bliver mere og mere populært. Hvis du er ejer af en webshop, er det vigtigt, at kunne modtage kortbetaling fra dine kunder. En webshop indløsningsaftale gør det nemt og sikkert for dine kunder, at handle og betale med de mest populære betalingskort på din webshop. Herunder kan du se, hvilke betalingskort der er med i vores aftale, og hvordan du bestiller en aftale.

Disse betalingskort kan du modtage i din webshop

Via vores online portal kan du både bestille en indløsningsaftale til de internationale betalingskort - MasterCard, Visa og JCB – og det nationale betalingskort, Dankort. Du får dog to separate aftaler – én for internationale kort og én for Dankort – men du bestiller og underskriver kun én gang.

Læs mere om korttyperne

Hvad du skal have klar, inden du ansøger om en webshop indløsningsaftale

Disse krav skal dit website leve op til, inden vi kan oprette din indløsningaftale

Når du ansøger om en webshop indløsningsaftale, skal du bruge din Medarbejdersignatur. På den måde undgår du at indsende både billede-ID, kontodokumentation og virksomhedsdokumenter. Har du ikke en NemID Medarbejdersignatur, kan du bestille det her.

Hvor lang tid tager det at få en webshop indløsningsaftale?

Ofte vil du modtage en e-mail med forretningsnummer samme dag, som du bestilte indløsningsaftalen. Ellers er leveringstiden på en indløsningsaftale mellem 2-5 dage. Hvis ikke alle krav til dit website er opfyldt inden du bestiller din aftale, kan det tage længere tid. 

I nogle tilfælde vurderer vi, at din forretning er nødt til at stille en sikkerhed inden aftaleindgåelse. Dette skyldes, at indløser kan blive påført et tab i forbindelse med indløsning af betalingskort ved indsigelser, misbrugssager eller konkurs.

Hvad koster en indløsningsaftale til en webshop?      

Priserne for en indløsningsaftale varierer fra virksomhed til virksomhed. Vi fastsætter priser individuelt ud fra virksomhedens omsætning og fakta. Når du bestiller en aftale gennem vores online portal er processen som nedenfor:  

  • Du vælger hvilken/hvilke aftale(r) du skal bruge
  • Du indtaster virksomhedens CVR-nummer
  • Systemet henter din virksomheds oplysninger fra CVR-registret
  • Når du har trykket på "fortsæt", skal du logge ind med NemID Medarbejdersignatur
  • Når du har logget ind, skal du indtaste salgsstedets navn, branche og forventet omsætning og vælge korttyper
  • Herefter kan du vælge at få beregnet dine priser
  • Når du har accepteret pristilbuddet, kan du færdiggøre, digitalt underskrive og sende din bestilling

Du kan til enhver tid logge ud af portalen og logge ind og færdiggøre din bestilling på et senere tidspunkt. Dine indtastede data bliver automatisk gemt. Når du har underskrevet din aftale digitalt, vil du modtage en kopi af aftalen pr. e-mail. Men først når du modtager en e-mail med dit forretningsnummer, træder din aftale i kraft.

Ekstra services til din webshop 

Mange internationale kunder kan bedst forholde sig til en pris i deres egen valuta, så de ikke behøver omregne for at finde deres pris. Med Multicurrency kan du leve op til kundernes ønske og derved skabe mere salg på nettet i din webshop.  

Har du mange udenlandske kunder kan du med fordel vælge vores Multicurrency-løsning.

Har du kunder, der tegner et abonnement i din webshop, kan vores løsning for Recurring Payments være en rigtig god løsning for dig. 

Vil du gerne gøre det attraktivt for dine kunder at komme tilbage en anden gang? Med vores One Click Payments-løsning, kan kunderne gemme deres kortoplysninger og meget hurtigt betale med samme betalingskort næste gang, de besøger din webshop. Og med denne løsning er det også endnu nemmere at betale i din webshop via mobil eller tablet, som er mange kunders foretrukne device i dag.

Har du et betalingsmodul fra Nets kan dine kunders kortoplysninger allerede være gemt i dit betalingsmodul

 

Indløsningsaftale

Bestil en indløsningsaftale online om at modtage Mastercard, Visa, JCB, UnionPay og Dankort.

Bestil indløsningsaftale

Online betalingsløsning

Du skal bruge en betalingsløsning - en virtuel terminal - når du skal modtage betalinger online. Læs mere og vælg den rigtige løsning til din webshop.

Betalingsløsninger

Kontakt os

Support - Indløsningsaftale

Alle hverdage 8-17

+45 44 89 24 80

Support E-com løsning

Man-fre: 9-17

+45 88 77 70 13

Salg

Man-tors: 8-17 Fre: 9-17

+45 88 77 70 01