Cookies og politik om beskyttelse af personlige oplysninger – Nets Merchant Services

Nets Merchant Services tilbyder denne hjemmeside som en service og informationskilde. Oplysningerne på hjemmesiden er gengivet så nøjagtigt som muligt. Nets fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejlagtige eller mangelfulde oplysninger på hjemmesiden.

Denne hjemmeside indeholder materiale, der er beskyttet af immaterielle rettigheder, fx ophavs- og varemærkerettigheder. Det er dog tilladt at downloade indhold og gemme dette midlertidigt udelukkende med henblik på læsning af indholdet. Gengivelse, distribution, overførsel, visning, offentliggørelse eller udsendelse af materiale på denne hjemmeside kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale med Nets. 

På hjemmesiden er der henvisninger (links) til andre hjemmesider. Nets har ikke mulighed for at kontrollere indholdet eller tilgængeligheden af disse og fraskriver sig ethvert ansvar for brugen af links og andre hjemmesider.

Cookies og sporing

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at optimere og forbedre din oplevelse. 

Cookies er små informationsenheder, som gemmes på din computers harddisk, smartphone eller andet elektronisk udstyr med en hukommelsesfunktion. Cookies er ikke skadelige for din computer. Cookies indeholder information, som giver ejeren af hjemmesiden mulighed for at spore brugerens adfærd og præferencer, når denne besøger hjemmesiden.

Vi bruger SiteCatalyst fra Adobe Systems og Google Analytics til sporing. Vi indsamler anonyme brugsoplysninger om vores serviceydelser og besøg på vores hjemmeside til statistiske formål (fx antallet af besøg på forskellige sider) og for at forbedre vores serviceydelser. Vi indsamler også oplysninger om den pc og mobilenhed, du er logget på vores hjemmesider med (ingen personlige oplysninger). 

De oplysninger, vi indsamler om din computer og mobilenhed, omfatter:

  • Browsertype
  • Computertype
  • Operativsystem
  • Tilslutningstype (ISDN, ADSL o.l.)
  • Skærmopløsning
  • IP-adresse – anonymiseret, så vi kun kan lokalisere det geografiske område

Afvisning af cookies

Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre dine browserindstillinger. Hvor du finder dine indstillinger, afhænger af, hvilken browser du bruger. Du skal dog være opmærksom på, at nogle funktioner og serviceydelser på hjemmesiden kan blive påvirket, hvis du afviser dem. 

Sletning af oplysninger 

Du kan slette cookies, som du tidligere har accepteret. Hvis du bruger en pc med en nyere browser, kan du slette dine cookies ved at åbne en webbrowser og trykke på CTRL + SHIFT + DELETE. Der kan være andre måder at gøre det på, afhængig af hvilken browser og hvilket operativsystem, du bruger. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies fremover, kan du indstille din browser til automatisk at anmode om din accept af individuelle cookies.

Oplysninger vi deler

Vi deler ikke personlige oplysninger med virksomheder, organisationer og privatpersoner uden for Nets, medmindre du har givet dit samtykke.

I nogle tilfælde deler vi oplysninger, som ikke kan identificere dig personligt, offentligt og med vores partnere – fx udgivere, annoncører og forbundne hjemmesider. Det kan for eksempel være oplysninger, vi deler offentligt, for at vise trends i forhold til den generelle brug af vores serviceydelser.

Hvis Nets bliver involveret i en fusion, et opkøb eller frasalg, sikrer vi fortsat beskyttelse af alle personlige oplysninger.

Informationssikkerhed

Vi arbejder hårdt på at beskytte Nets og Nets' brugere mod uautoriseret adgang til eller uautoriseret ændring, videregivelse eller ødelæggelse af oplysninger, vi er i besiddelse af. Det betyder, at vi især:

  • Krypterer vores serviceydelser ved hjælp af SSL.
  • Reviderer metoder for indsamling, opbevaring og behandling af oplysninger, herunder fysiske sikkerhedsforanstaltninger, for at beskytte mod uautoriseret adgang til systemerne.

Ændringer

Vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger kan til enhver tid ændres. Vi annoncerer enhver ændring i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger på denne side.

Kontakt os

Support - Indløsningsaftale

Alle hverdage 8-17

+45 44 89 24 80

Support - Terminaler

Hele døgnet - alle årets dage

+45 88 77 70 02

Salg

Man-tors: 8-17 Fre: 9-17

+45 88 77 70 01