Hotel Admiral
Hotel Admiral

DCC giver større fortjeneste for Admiral Hotel

For de udenlandske gæster på Admiral Hotel i København er det praktisk at kunne afregne i egen valuta. Derfor er Dynamic Currency Conversion (DCC) ensbetydende med god kundeservice og en endnu bedre forretning.

”Vi har langt over 100.000 udenlandske besøgende hvert år, og de fleste af dem er glade for at kunne betale deres hotelregning i egen valuta med deres Visa eller MasterCard. Vores gæster oplever en bedre service, og da vi samtidig får en provision af hver transaktion, der foregår gennem Dynamic Currency Conversion-løsning, kan vi kun være tilfredse.” Siger Jesper Langgaard, receptionschef på Copenhagen Admiral Hotel

Gennem de seneste godt fire år er Nets DCC-løsning blevet brugt, når hotellets udenlandske gæster ønsker at betale deres regning i egen valuta. Det er et tilbud, som ikke mindst de mange forretningsrejsende fra Tyskland har sat pris på og gjort flittig brug af.

Kunderne forventer DCC som en del af den gode service

”Vi oplever, at vores gæster er glade for at få tilbudt muligheden. Men vi oplever også, at mange forventer det som en selvfølge. Det gælder typisk gæster fra de større Euro-lande som Tyskland, Italien og Spanien. Jeg ser ikke DCC som et decideret konkurrenceparameter, men vi er jo en virksomhed, der lever af at indfri kundernes forventninger, og på den måde spiller DCC en vigtig rolle i vores bestræbelse på at gøre besøget så nemt og behageligt for vores gæster som muligt,” siger Jesper Langgaard.

Øget fortjeneste også vigtig

Jersper Langgaard fortsætter: ”Men selvfølgelig handler det også om, at det umiddelbare økonomiske incitament ved at benytte DCC ikke er til at tage fejl af. Vi får en lille ekstra fortjeneste på hver transaktion. I løbet af året kan det blive til et ganske stort beløb, som vi på ingen måde ønsker at gå glip af.”

Betaling i syv forskellige valutaer

Nets erfaring er, at 50-60 procent af udenlandske kortholdere med kort fra Visa og MasterCard vælger at tage imod tilbuddet om DCC, der giver mulighed for betaling i syv forskellige valutaer: EUR, GBP, SEK, NOK, CHF, JPY og USD som alternativ til danske kroner. Det kræver kun, at den enkelte butik eller forretning har en nyere terminal, der kan håndtere DCC. Nets sætter automatisk din forretning op til at kunne bruge DCC.

Nets leverer hurtig og effektiv support

”DCC-løsningen fungerer stort set problemfrit, når den er blevet implementeret. Gæsterne får udskrevet en kvittering med afregning i egen valuta, som gør det nemmere at holde styr på rejsebudgettet. Samtidig får vi beløbet vist i danske kroner i vores regnskabsprogram. Det hele foregår digitalt og automatisk.”

I det daglige fungerer samarbejdet med Nets problemfrit. Når vi i sjældne tilfælde har behov for hjælp og assistance af en art, så har vi altid oplevet en hurtig og effektiv support fra Nets side,” siger Jesper Langgaard.

Lidt om Admiral hotel

Admiral hotel er et firstjernet hotel i hjertet af København ved havnefronten og med Sct. Annæ Plads, Skuespilhuset og Amalienborg Slot som nærmeste naboer.

Hotellet rummer over 850 senge fordelt på 366 værelser og modtager årligt besøg af godt 250.000 gæster, hvoraf ca. 60 procent kommer fra udlandet.

Jesper Langgaard

Jesper Langgaard om DCC

”Vores gæster er glade for at få muligheden. Men mange forventer det som en selvfølge. Det gælder typisk gæster fra de større Euro-lande som Tyskland, Italien og Spanien."

Bestil en indløsningsaftale

Med vores indløsningsaftale kan du modtage alle de mest populære betalingskort. Bestil samtidig en Dankort aftale.

Bestil indløsningaftale