Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Julehandlen slår alle rekorder - og nettet er den store vinder

 

​Julen 2016 markerer en milepæl i danskernes forbrug, melder DIBS og Nets, der ser onlinehandlen som årets helt store vinder.

​Danskerne har shoppet på livet løs siden Black Friday i både butikkerne og på nettet - og det er særligt onlinehandlen, der er i vækst. Det viser dugfriske tal fra betalingsformidlerne DIBS og Nets.

Datatræk fra de 90 største, danske webshops hos Nets-ejede DIBS Payment Services viser, at man i de 23 dage efter Black Friday (lørdag 26. november, red.) t.o.m. søndag den 18. december har observeret en stigning i antallet af transaktioner på 6,5% samt en stigning i omsætningen på 13% sammenlignet med de samme 23 dage i 2015. Gennemsnitsprisen på køb over nettet stiger med 6% - fra DKK941 i 2015 til DKK997 i 2016.

»Det er en flot stigning fra sidste år, hvor julehandlen i forvejen slog alle rekorder. Vi kan til gengæld se, at folk handler meget mindre i den sidste uge uge op til jul, hvilket kan have noget at gøre med, at det har været stort slået op i medierne, at pakkeposten ikke har kunnet følge med, hvilket godt kan skræmme folk væk fra at købe den sidste uges tid. Der har været et afsindigt tryk på kedlerne ude hos de danske webshops, så det er også ved at være absolut sidste udkald, hvis pakkerne skal nå frem inden jul«, udtaler Henriette Høyer, Head of Sales hos DIBS Payment Services, der anbefaler, at man fra 20. december og frem skal tjekke med sin webshop, om de kan garantere levering før juleaften, så ingen kommer til at sidde tomhændede om juletræet.

15 år til den første milliard, 3 år til den anden
At det er gået stærkt med årets julehandel, mærker man ikke kun ude i butikkerne og hos de danske webshops, men også internt hos DIBS Payment Services, der fredag den 16. december krydsede den magiske grænse på 2 milliarder betalingstransaktioner - langt før projiceret tid:

 
»Det tog DIBS 15 år at runde den første milliard (1998-2013, red.). At vi på kun 3 år når at krydse den anden milliard fortæller ikke kun noget isoleret set; det fortæller, at onlinehandlens udvikling er eksponentielt voksende, og at det er i højere grad er blevet normen end nyhed for danskerne at handle online«, slutter Henriette Høyer.

Dankort for en halv milliard mere i julen
Ser man på Dankort-forbruget i årets 11 første måneder (januar t.o.m. november, red.) har danskerne gennemsnitligt svunget kortet for DKK1,02mia om dagen i både fysiske og online butikker, ifølge Nets (ejer Dankort, red.). I de 23 dage fra dagen efter Black Friday (lørdag 26. november, red.) t.o.m. søndag den 18. december ligger det gennemsnitlige dagsforbrug DKK223mio højere; i alt DKK1,225mia i døgnet - og det er en stigning på godt 25% ift. resten af årets dage.

»Danskerne har foreløbigt brugt DKK430mio. mere på Dankort i julen 2016 end i 2015, og travlheden i butikkerne tager til her i dagene op til jul, så vi regner med at tallet vil runde en halv milliard inden juleaften«, udtaler Jeppe Juul-Andersen, Senior Vice President i Nets og ansvarlig for Dankort.