Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Betal dine regninger direkte via mobilen

 

Nets har fornylig lanceret en Betalingsservice-app, der gør det nemmere at betale sine løbende regninger direkte via mobilen og evt. tilmelde sig Betalingsservice. Samtidig får man glæde af de fordele, som Betalingsservice ellers byder på, eksempelvis et overblik over sine kommende betalinger.

"Mange danskere er glade for det overblik, som Betalingsservice giver dem, når de eksempelvis tjekker deres oversigt i netbanken. Stadig flere efterspørger at betale via mobilen, og vi vil gerne gøre det enklere også at betale sine løbende regninger og gøre de muligt at bruge mobilen som adgang til de mange fordele, som Betalingsservice giver dig som forbruger", siger Christoffer Hertel, Senior Vice President hos Nets med ansvar for produktudvikling af Betalingsservice.

 

Flere unge skal have øjnene op for BS

Undersøgelser viser, at 90 % af danskerne anvender Betalingsservice til at betale én eller flere af deres tilbagevendende regninger. Aldersmæssigt er det de unge under 30 år, der bruger Betalingsservice mindst og som heller ikke særligt konsekvent tjekker deres løbende betalinger med BS.

 

"En af de mange fordele ved Betalingsservice er, at man løbende kan følge og forholde sig til kommende betalinger, inden trækket sker. At man nu både kan betale sine regninger og danne sig et overblik via mobilen kan gøre, at flere unge får øjnene op for bekvemmeligheden ved at benytte Betalingsservice", slutter Christoffer Hertel.

 

Betaling, tilmelding og et godt overblik

Via Betalingsservice på mobilen bliver det nu nemmere at betale sine regninger ved blot at tage et billede eller scanne indbetalingskortet – i stedet for at skulle indtaste de mange cifre på kortet. Men der følger også andre funktioner og fordele med for forbrugeren, så som:

 

  • Få status og detaljer om Betalingsservice-aftaler og betalinger måned for måned – både historisk og fremadrettet. 
  • Se hvordan de faste udgifter fordeler sig hen over året 
  • Betal regningen via mobilen og tilmeld den til BS. 
  • Tilmelde regninger til Betalingsservice ved at skanne en QR-kode på regningen, indtaste oplysningerne fra et indbetalingskort eller scanne OCR-linjen. Vælger man at scanne OCR linjen, skal man også indtaste beløbet.