Sådan fungerer løsningen

 

Informationsservice' økosystem
Der er tre interessenter i økosystemet: Afsender, Nets og informationsmodtager.
 
Afsender
Afsender forpligter sig til at fremsende beløb og informationer i en struktur, der er fastsat af Nets. Der oprettes en aftale mellem afsender og dennes pengeinstitut, der tillader fremsendelse af beløb med informationer. Indholdet i en leverance kan, på nær de obligatoriske felter, sammensættes efter eget ønske og efter aftale mellem afsender og dig som modtager. Eneste begrænsning er de muligheder, der er i afsenders lønsystem. 

Nets

Vi forpligter os til at videresende beløb og informationer på afsenders ansvar. Vi foretager valideringer af leveranceindholdet på enkelte vigtige felter og videresender blot de variable felter uden validering. Vi supporterer både afsender og modtager med driften af systemet.

Informationsmodtager
Du, som informationsmodtager, tilknyttes systemet og kan derefter umiddelbart med de rette tekniske forudsætninger modtage beløb og informationer elektronisk.

Sådan bliver du informationsmodtager
Aftalen for informationsmodtagere indeholder de nødvendige oplysninger, der skal til for at blive oprettet i systemet og dermed blive tildelt et PBS-nummer. Dette er identifikationen i forbindelse med beløb og informationer fra afsendere.

Aftalen for informationsmodtagere

Du oplyser informationsafsenderne om hvordan, du ønsker at informationerne og dertilhørende beløb skal opbygges.