Tjek din Java

 

​​​​For at kunne aktivere og benytte NemID medarbejdersignatur som nøglefil eller NemID medarbejdersignatur på hardware skal du have nyeste version af Java installeret på den pc, hvorfra du skal benytte din NemID medarbejdersignatur.

Du skal endvidere benytte en internet-browser, som understøtter Java. Det udelukker bl.a. Chrome fra Google og den nye Edge til Windows 10 fra Microsoft. Det udelukker også alle smartphone og tablet internet-browsere.

Vi anbefaler Internet Explorer eller Firefox. Se listen over mulige internet-browsere hér:
Understøttede internet-browsere (åbner i nyt vindue)

 

Sådan tjekker du din Java installation

1. For at undersøge om du har den nyeste version, skal du gå til www.java.com og følge deres link til 'Do I have Java?'.


2. Tryk på knappen, 'Verify Java version'.


3. Din browser vil nu forsøge at køre et lille java-program for at tjekke din java-installation. Afhængig af din browser kan du på forskellig måde blive bedt om tilladelse til at køre programmet.


4.a Ser du beskeden, ”Congratulations! You have the recommended Java installed.”, er alt i skønneste orden. Din Java er nyeste version, og din browser er klar til NemID.
 
 
4.b Ser du IKKE denne bekræftelse, skal du i de fleste tilfælde blot installere nyeste version af Java.
Læs hvordan hér: Installation af Java
Hvis (gen)installation af Java ikke hjælper, vil vi foreslå, at du følger vejledningerne fra java.com, efter du har kørt ’Verify Java version’. Følg fx denne vejledning i fejlsøgning: Troubleshoot Java (åbner i nyt vindue)
 

Har du andre problemer med Java?

Du kan læse flere råd og vejledninger fra os om brug af Java hér: Hjælp til Java