Sådan fungerer InformationsService

Sådan fungerer InformationsService

​Principiel opbygning
Der eksisterer tre interessenter i systemet: Afsender, Nets og dig som informations-modtager.
 
Afsender
Afsender forpligter sig til at fremsende beløb og informationer i en struktur, der er fastsat af Nets. Der oprettes en aftale mellem afsender og dennes pengeinstitut, der tillader fremsendelse af beløb med informationer. Indholdet i en leverance kan, på nær de obligatoriske felter, sammensættes efter eget ønske og efter aftale mellem afsender og dig som modtager. Eneste begrænsning er de muligheder, der er i afsenders lønsystem. 

Nets

Vi forpligter os til at videresende beløb og informationer på afsenders ansvar. Vi foretager valideringer af leveranceindholdet på enkelte vigtige felter og videresender blot de variable felter uden validering. Vi supporterer både afsender og modtager med driften af systemet.


Informationsmodtager
Du, som informationsmodtager, tilknyttes systemet og kan derefter umiddelbart med de rette tekniske forudsætninger modtage beløb og informationer elektronisk.

 
Sådan bliver du informationsmodtager
Aftalen for informationsmodtagere indeholder de nødvendige oplysninger, der skal til for at blive oprettet i systemet og dermed blive tildelt et PBS-nummer. Dette er identifikationen i forbindelse med beløb og informationer fra afsendere.

Aftalen for informationsmodtagere

Du oplyser informationsafsenderne om hvordan, du ønsker at informationerne og dertilhørende beløb skal opbygges.

Liste over informationsmodtagere

​Liste over informationsmodtagere 

De fleste lønsystemer understøtter brug af InformationsService.

Hvis du er i tvivl, om jeres lønsystem er forberedt til at kunne levere data til InformationsService, skal du kontakte jeres leverandør.

Herunder kan du se en liste over modtagere af data via InformationsService.

Vær opmærksom på, at listen ikke er komplet, idet der kan være helt nye modtagere der endnu ikke er opdateret, og der er enkelte modtagere, der ikke ønsker at være med på listen. Informationsmodtagere

Skal du have oplysninger om en modtager der ikke står på listen, beder vi dig rette henvendelse direkte til modtager.