e-Boks

​e-Boks

 

- sig farvel til papir

Om e-Boks

​e-Boks er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets og Post Danmark.

Ideen bag e-Boks er at effektivisere forsendelse af post mellem virksomheder og private postmodtagere. Det betyder store porto besparelser for de private og offentlige virksomheder, der sender store mængder post. Desuden ydes bedre service overfor kunder, der i stigende grad ønsker at betjene sig digitalt.

Dermed bliver danskernes administration af post en hel del lettere og langt mere overskuelig.

 

Fordele for erhverv

​e-Boks er en sikker og gratis elektronisk postboks. Her kan du modtage og opbevare kontoudtog, betalingsadvis/årsopgørelser og andre dokumenter, du normalt modtager i rudekuverter.

Med e-Boks slipper du for besværet med at kontoudtog, oversigter, betalingsadvis mm. hober sig op i bunker, du ikke får arkiveret. Med e-Boks kan du nemt finde de oplysninger, du skal bruge uden at rode i bunker af papirer.

Næsten alle banker, kommuner og en lang række af virksomheder er tilmeldt e-Boks som afsendere. Blandt de virksomheder, der sender post til e-Boks, kan du vælge hvilke dokumenter, du vil modtage digitalt.

Sikkerheden er i top hos e-Boks, som er underlagt strenge sikkerhedskrav. Du kan derfor være helt tryg ved at arkivere dokumenter i e-Boks.

I e-Boks kan du skabe præcis det overblik du vil, ved at oprette mapper og arkiver til virksomheden. Du kan også vælge automatisk at arkivere bestemte dokumenter til en bestemt mappe.

Virksomhedens øvrige vigtige dokumenter som f.eks. kontrakter, attester, ansættelsesaftaler, kartoteker mv. kan også arkiveres i e-Boks. Så har i alt samlet et sted.


Sikkerhed
Sikkerheden i e-Boks er meget høj. e-Boks er underlagt strenge sikkerhedskrav og bliver løbende kontrolleret for at leve op til kravene. Du kan derfor være helt tryg ved at arkivere dine dokumenter i e-Boks.

Med hensyn til at bruge dit personnummer er e-Boks ligeledes underlagt en meget restriktiv lovgivning.

Dokumenterne i e-Boks er knyttet til din virksomheds CVR-nummer og opbevares gratis i 5 år uanset om i flytter, skifter e-mailadresse eller andet.


Integration i netbank

e-Boks samarbejder med over 160 banker i Danmark. Det betyder, du har direkte adgang til e-Boks, når du er logget på din netbank. Du kan også altid logge på e-Boks med samme adgangskode, som du bruger til netbanken.

Når du har tilmeldt dig e-Boks i din netbank, kan du få adgang til dine dokumenter i e-Boks ved at logge dig på netbanken. Du kan både se post fra banken og fra andre afsendere.


Fordele for private

​Vælg selv, hvilken post du vil modtage elektronisk
Med ganske få klik vælger du selv hvilke virksomheder og offentlige myndigheder, du vil modtage post fra i e-Boks. Du kan modtage posten fra alle landets kommuner, næsten alle banker samt en lang række pensions-, forsikrings-, energi- og teleselskaber. Virksomhederne kan ikke sende andet materiale eller reklame uopfordret til dig i e-Boks.

Arkivér din post
Du vælger selv, hvordan din post skal arkiveres, og kan frit oprette og navngive mapper samt flytte dine dokumenter nemt og enkelt. Når du modtager ny post, kan du arkivere dokumenterne automatisk.

Få besked om ny post
Du behøver ikke at logge dig på e-Boks hver dag for at se, om der er ny post. I stedet kan du vælge at modtage en besked på e-mail, når du har modtaget nye dokumenter.

Dine dokumenter sendes elektronisk
Alle dokumenter sendes elektronisk, som PDF-fil, til din indbakke i e-Boks. PDF-filerne er magen til de breve, du normalt ville have modtaget med posten. Du kan let udskrive dem, hvis du har behov for det.

Sådan kommer du i gang