Regler for selvbetjente automater?

Hvad er selvbetjente automater

​En selvbetjent automat er en terminal, der kan betjenes af kortholder - uden hjælp fra et personale, og uanset om der bliver benyttet PIN-kode eller ej. Selvbetjente automater bruges til fx betaling af parkering, broafgift, benzin, billetter, bilvask eller lignende.

 

Har du en betalingskortløsning til selvbetjente automater, er der en række krav, der skal opfyldes. Dem kan du læse mere om i fanerne ovenfor.

Krav til terminaler

Alle selvbetjente automater skal af sikkerhedsmæssige årsager være udstyret med chip og PIN, med mindre andet er aftalt med Nets. Du må ikke installere eller overtage en selvbetjent automat, der ikke kan læse chip’en på et kort.

 
Fra 1. juli 2010 skal alle eksisterende selvbetjente automater med magnetstribe-læsning været udskiftet til automater med chip-læsning. Terminaler udelukkende med magnetstribe må ikke længere anvendes.

 
Pr. 1. januar 2011 trådte nye ændrede sikkerhedskrav i kraft. Læs mere om tidsfrister og hvad det betyder for dig i dokumentet ”Tidsfrister for betalingsløsninger"

 
Alle løsninger skal opfylde en række krav fra de internationale kortselskaber; de kaldes ofte ’de gældende PCI-krav’ (Payment Card Industry). Her kan du læse mere om PCI-DSS: [Link til http://www.pbs.dk/da/temaer/pci-dss/Pages/default.aspx]​

Dispensation

Betaling uden brug af PIN-kode
Når din kunde bruger sit Dankort i en selvbetjent automat skal han eller hun som hovedregel bruge sin PIN-kode.

 

Der er dog enkelte undtagelser – fx steder hvor din kunde skal betale hurtigt og nemt. Det kan fx gælde ved broer, parkering el. lign. Her har vi gjort det muligt, at din kunde kan betale uden at bruge sin  PIN-kode.

 

Hvis du ønsker denne løsning, skal du sende en ansøgning om dispensation om betaling uden brug af PIN-kode til Nets.

 

For at øge både din og dine kunders sikkerhed aftaler vi et beløbsmaksimum pr. transaktion i forbindelse med dispensationen. Husk, at du skal søge ny dispensation, hvis du udskrifter dit terminaludstyr.

 

Læs mere om mulighederne i ”Guide til forretninger og leverandører uden PIN-kode”, som du kan hente i boksen til højre.