Når du har en betalingskortløsning via post- og telefonordre, kan du ikke se kortet ved betaling. Derfor er det nogle andre forholdsregler, du skal tage, når du som forretning tager imod betalingskort.
Vi anbefaler, at du tager følgende forholdsregler for at sikre dig mod misbrug:
- Sammenlign kundens telefonnummer med leveringsadressen. Ved alternativ leveringsadresse skal du kontrollere, at det oplyste telefonnummer passer med betalingsadressen og ikke leveringsadressen
- Ved levering til c/o-adresse, bliver en eventuel efterforskning sværere. Derfor skal du altid bede om uddybende oplysninger
- Hvis en ordre er mangelfuld eller mistænkelig, skal du altid kontakte kunden og få flere oplysninger om leveringssted
- Du skal være opmærksom ved ordrer med ekspreslevering. Kortmisbrugere vil gerne have tyvekosterne mellem hænderne så hurtigt som muligt, så de kan sælge dem videre i en fart
Råd om sikkerhed
Vi har samlet vores anbefalinger til, hvad du skal være opmærksomme på i forbindelse med sikkerhed for post- og telefonordre.
Hent brochuren ”Sikkerhed ved kortbetalinger - øvrig handel” i boksen til højre.