Du er forpligtet til at sikre dig bedst muligt mod misbrug og svindel, hvis du tager imod Dankort i din forretning.
Heldigvis hjælper Nets’ sikkerhedssystemer og kontrolprocedurer dig et langt stykke hen ad vejen. Hvis du bruger systemerne korrekt og overholder guidelines, gør du allerede meget for at forhindre misbrug og svindel i din forretning.
Der gælder forskellige forholdsregler og kontrolprocedurer for fysisk handel, selvbetjente automater, internethandel og post- & telefonordre. Her på siderne kan du finde gode råd til, hvad du bør være særligt opmærksom på ved de enkelte løsninger.
Du kan også hente de to vejledninger om ”Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger”, som du finder i boksen til højre.