Pengeinstitutter

Vores erfaring er din sikkerhed

I mere end 40 år har vi været en del af det danske bankvæsen, og vi er klar til at dele vores erfaring med dig, hvis du vil starte et nyt pengeinstitut.
 
 

Kom godt fra start

Vi sætter hele din infrastruktur op, så du får adgang til alle konti i hele landet.

En god start

Styr på infrastrukturen fra første færd

Ved opstart af pengeinstitut, kan vi levere infrastrukturen og sikre, at I kommer godt fra start. Vi er bindeled mellem samtlige pengeinstitutter i Danmark og leverer hele den nødvendige infrastruktur, når en ny bank skal starte op.

I mere end 40 år har vi været en del af det danske bankvæsen, og vores løsninger er grundigt gennemprøvede og stabile.

 

Vi kender procedurerne fra A til Z og øser gerne af vores erfaringer, hvis du vil starte et nyt pengeinstitut. Derfor er det en god ide at kontakte os, så tidligt i forløbet som muligt.
 

Processen

 

For at starte en ny bank skal I igennem følgende proces:



 
 
 

Bankens infrastruktur

​Adgang til alt, hvad du behøver

 

Vi giver dig let og hurtig adgang til hele det danske marked - både privat og erhverv. Vi sætter infrastrukturen op, så du får adgang til alt, hvad din bank har behov for.
 
Infrastrukturen i Danmark består af systemer, driftsaftaler, brugeraftaler og regler som pengeinstitutter, betalingsafsendere og modtagere har forpligtet sig til at overholde.
Infrastrukturen sikrer, at den danske betalingsformidling foregår på et meget højt sikkerheds- og forretningsniveau.
 
De grundlæggende infrastrukturprodukter er:
• Clearing
• PI register
• PiNet
• OverførselsService og InformationsService
 

Clearing

 

Din bank bliver selvstændig deltager i clearingen med cashflow direkte på bankens egen konto i Nationalbanken.
Det giver mulighed for effektivt salg, service og distribution via egen netbank over for erhvervs- og privatkunder.
Uden en clearing ville dine kunder for eksempel være nødt til at tilgå dit pengeinstitut via en anden bank, hvilket indebærer risici i forhold til at fastholde kunderne.
 

PI-register

 

Registret har informationer om alle danske pengeinstitutter og er et komplet stamregister over pengeinstitutter med oplysninger om:
• Filialadressedata
• Data om filialer og hovedsæde
• Data om clearingdeltagere og ikke-deltageres konti til brug for enkelte Nets produktionssystemer
• Gebyr- og opsamlingskonti til Dankort 
 

PiNet

 

Til kommunikation mellem pengeinstitutterne i Danmark anvendes blandt andet PiNettet, som sikrer en effektiv, stabil og hurtig udveksling af data.
 

OverførselsService og InformationsService

 

Pengeinstituttets erhvervskunder kan med disse produkter udbetale lønninger, indbetale medarbejderpensioner mv., samt fremsende tilhørende informationer til beløbsmodtagerne.   
OverførselsService kan endvidere anvendes til at udbetale pensionsydelser til konti i andre danske pengeinstitutter. 
 
Fordele for pengeinstituttet:
• Øget forretningsomfang/cashflow med erhvervskunder
• Banken kan let og effektivt modtage pensionsindbetalinger fra erhvervskunder
• Erhvervskunder kan anvende Multiløn fra MultiData
 

Kort og betaling

​Dankort og Visa/Dankort 

 

Når pengeinstituttet udsteder Dankort og Visa/Dankort, opnås en række fordele:
• Kort udstedes i pengeinstituttets eget navn og i eget design. Også på kortholderniveau.
• Debitering og kreditering af Dankort-omsætning sker direkte på pengeinstituttets egen konto i Nationalbanken
• Hvis der kobles en kreditfacilitet til kortet, betales renteindtægten til pengeinstituttet
• Når kunderne benytter Visa-faciliteten i udlandet, modtager pengeinstituttet samtlige fees og betaler kun for processingydelser.
 
Læs mere om Processing af Kort.
 

Internationale kort

 

Som udsteder af MasterCard eller et rent Visa kort (ikke co-branded med Dankort) får pengeinstituttet flere fordele:
• bankens erhvervs- og/eller privatkunder kan få adgang til egne konti, både nationalt og internationalt på en billig og effektiv måde.
• Hvis der kobles en kreditfacilitet til kortet, betales renteindtægten til pengeinstituttet
• Mulighed for differentiering via tillægsydelser (forsikring, Priority Pass, fordele mv.)
• Når kunden anvender sit kort, modtager pengeinstituttet samtlige fees og betaler kun for processingydelser.
Vi står gerne til rådighed hvis du overvejer at etablere et internationalt kortprogram.
 
Læs mere om Processing af Kort.
 

Betalingsformidling

 

Betalingsformidling omfatter en række produkter, som er vigtige for pengeinstitutter, der har privat- og/eller erhvervskunder i Danmark.  
Produkterne omfatter: 

 

Betalingsservice

• Med Betalingsservice kan erhvervskunder som kreditor få indbetalinger direkte på egne konti i pengeinstituttet
• Privat- og erhvervskunder kan blive debitor i Betalingsservice og automatisk foretage udbetalinger direkte fra egne konti.
 
Læs mere om Betalingsservice.
 

LeverandørService

er et direct debet-produkt til betaling fra virksomheder til andre virksomheder eller det offentlige.
• Erhvervskunder kan blive kreditor og/eller debitor i Leverandørservice
• Erhvervskunder kan modtage indbetalinger og foretage udbetalinger direkte via egne konti 
 
Læs mere om LeverandørService.
 

Elektronisk indbetalingskort

er en opkrævning, som sendes elektronisk til debitors netbank, hvor et eventuelt medfølgende bilag kan leveres til e-Boks. 
 
 

e|faktura

henvender sig til de af jeres erhvervskunder, der udskriver særligt mange fakturaer.
e|faktura kan anvendes enten som en totalløsning med både papir- og elektroniske fakturaer eller alene til elektronisk fakturering.
 
Læs mere om eFaktura.